(Svar til indlægget fra Lars Ry Jørgensen, der kan læses andetsteds på denne side, i debatten om fordeling af overskydende midler i NRGi).
Jeg har i mit læserbrev - bragt i de lokale medier d. 24. januar - udtrykt opposition til læserbreve bragt tidligere af Lars Ry Jørgensen (LRJ) og Jørgen Staunskjær. Efterfølgende har LRJ reageret, og jeg bringer hermed mit svar.
Mit primære sigte med mit tidligere læserbrev var at give udtryk for mine holdninger op til valget til NRGi’s repræsentantskab, da vælgerne har krav på at kende dem. Og jeg skal kort repetere dem:
Hvis jeg bliver valgt til NRGi’s repræsentantskab vil jeg arbejde for at udvikle selskabet indenfor dets forretningsgrundlag og kernekompetencer, samt at gøre det på forretningsmæssige vilkår. I spørgsmålet om overskydende midler i NRGi og evt. uddeling/udlodning til andelshaverne/forbrugerne går jeg ind for at omdanne selskabet til et aktieselskab og gennemføre en uddeling af aktier til forbrugerne. Uddelingen skal være på basis af historisk forbrug. Baggrunden for den holdning har jeg argumenteret for i mit tidligere læserbrev. Jeg skal ikke kaste mig ud i et personlig korstog mod LRJ’s holdninger, der er meget klare og som jeg har respekt for. Jeg har bl.a. brugt dem til at illustrere mine holdninger, som er meget anderledes i specielt spørgsmålet om den eventuelle fordeling af overskydende midler fra NRGi. Men jeg er trods alt så ærekær, at jeg vil kommentere LRJ’s »angreb« på min argumentation.
Jeg har i mit læserbrev sammenlignet andelsselskabet NRGi med andre typer af andelsselskaber som andelsmejerier og andelsslagterier, og ikke gået op i, om der er tale om en leverance fra andelshaverne til andelsselskaber eller en leverance fra andelsselskabet til andelshaverne. Det har jeg ikke gjort, fordi jeg mener, det er irrelevant. I begge tilfælde plejer selskabet andelshavernes interesser, og i tilfælde af en eventuel udlodning af overskud eller overskydende midler i selskabet, eksisterer der for andelsselskabet en andelsretslig praksis, som man bør tage hensyn til.
Mit argument om, at »de høje energipriser ikke mindst har været en medvirkende årsag til beslutningen om at lukke SCA Djursland«, vil jeg blot holde fast i! Energipriserne skal her ses i et internationalt perspektiv.
Jeg er helt enig i LRJ’s betragtninger om, at energipriserne er for høje og ikke mindst for private forbrugere. Men at antyde, at energiprisernes størrelse inkl. afgifter skulle være et argument for, at de mindre forbrugere skal have en større del af midlerne i NRGi, end hvis der fordeles efter forbrug eller priser ekskl. afgifter, er misvisende. Jeg har foreløbig kun forholdt mig til de overskydende midler, der er akkumuleret i NRGi og hvordan de er akkumuleret, og ikke til hvad der er opkrævet i skatter og afgifter. For til det skal vi have fat i ministeren for skatter og afgifter og ikke NRGi.
LRJ’s diskussion om, hvor de eventuelle midler havner henne og hvor de gør bedst nytte, er endeløs, og jeg mener den for så vidt også er irrelevant. LRJ gør sig til talsmand for størst udbetaling til forbrugerne i stedet for at sende dem til Bruxelles (SCA Packagings hovedkontor). Jeg må antage, at du mener de ikke gør nytte i Bruxelles, eller for den sags skyld i »lommerne« på andre udenlandske ejere af vore virksomheder. Jeg vil vende argumentationen om og påstå, at jo flere penge vi kan lægge i vore ejeres lommer, uanset hvor i verden de befinder sig, jo større chance er der for at vore virksomheder og vore arbejdspladser består. Således at vi får vores løn til gavn for byens borgere og handlende. Du er ikke i tvivl om at »udlodning til private vil blive omsat til forbrug i lokalområdet«. Det er muligt, men jeg kunne f.eks. med ligeså god ret påstå, at store uventede udlodninger til NRGi’s private forbrugere vil gå til fladskærme og andet elektronisk udstyr købt på Internettet og fremstillet i Østen?!
Indtil nu har LRJ’s argumentation gået på modsætningen mellem private forbrugere og store industrivirksomheder. Jeg vil mene, der er en gensidig afhængighed og ikke en modsætning. Men vi skal passe på ikke at glemme de forbrugere, der ligger imellem de to forbrugsmæssige yderpunkter, som f.eks. småindustri, håndværksvirksomheder, landmænd og såmænd også store privatforbrugere. De skal også behandles fair i forhold til en eventuel uddeling af midler/aktier.
Vi skal tænke mere langsigtet, hvis vi vil beskytte vores virksomheder - store som små, vores jobs, vores velfærd, vores fremtid, og lægge mere kortsigtede gevinstmuligheder i baggrunden!!
Jeg respekterer dine holdninger Lars, men jeg er ikke enig!
Med venlig hilsen
Ove Lund
Ã…gade 12
8500 Grenaa
Kilde: grenå bladet
charlotte