Også dansk landbrugs nuværende førstemand har skrevet mindeord om én af de største kæmper overhovedet i dansk politik nogensinde:
”En af de største ege i skoven er faldet. Anders Andersen var uden akademisk baggrund, men med ballast fra Askov Højskole, Ladelund Landbrugsskole, og som selvstændig landmand fra 1937 kom Anders Andersen til at indtage de højeste poster som formand for De Danske Landboforeninger, præsident for LandbrugsrÃ¥det og minister i flere regeringer.
Tidligt kom han i sogneråd, skolekommission og valgtes i 1953 til Folketinget. I landboforeningerne var han kun kendt lokalt som formand for planteavlsudvalget i Grenå Landboforening.
Alligevel valgte jyske bønder ham som deres formand i 1959. Det blev et godt og lykkeligt valg. Dermed fik hele dansk landbrug gennem de næste 14 vanskelige omstillingsår en førstemand, der med klogskab og karakterstyrke kunne holde landbruget sammen indadtil og skabe store resultater udadtil. Han overtog ledelsen i en tid med stor intern splid i landbruget om, hvordan man skulle reagere på eksportens vanskeligheder. Han kæmpede fra første dag for, at Danmark blev medlem af det europæiske fællesskab, men måtte leve med, at England først skulle være klar. Han fik etableret et godt samarbejde med de øvrige formænd og skabt ro internt. Det var landbruget, der talte, når Anders Andersen talte.
PÃ¥ kort tid satte Anders Andersen sig i respekt og samlede landbruget om at kræve omkostningsbestemte hjemmemarkedspriser og en statsstøtte til delvis dækning af tabet pÃ¥ eksporten indtil medlemskab af EF. Det foregik ikke uden sværdslag, internt som eksternt. Striden om afsætningsarbejdet med partifællen Niels Eriksen var bitter, og pÃ¥ landboforeningsmøder blev devalueringskrav skarpt afvist. Størst opmærksomhed stod der om de fire dages produktionstilbageholdelse af mælk og slagtedyr i 1961 som reaktion pÃ¥ forligsmandens udskydelse af en mejeristrejke, mens han ville lade slagteristrejken gÃ¥ i gang. En løsning pÃ¥ konflikten – omfanget af statsstøtten – blev i hemmelighed aftalt mellem Anders Andersen og statsminister Viggo Kampmann.
Når Anders Andersen nåede så store resultater, skyldtes det hans stærke fysik, der tillod ham langvarige natteforhandlinger kombineret med hans evne som skakmester at forudse modpartens træk. Både i politik og skak tænkte han mange træk frem. Men det skyldtes også dén troværdighed og tillid, han udstrålede. Når kursen var lagt, stod han urokkeligt fast.
Da landbruget med EF-tilslutningen havde fået frie afsætningsvilkår, tog Anders Andersen i 1973 mod Poul Hartlings tilbud om at blive finansminister. Derefter blev han i 1978-79 finansminister i SV-regeringen og i 1982-87 økonomiminister i Schlüter-regeringen, indtil han ved sin 75 års fødselsdag vendte tilbage til dén landmandsgerning, han holdt så meget af.
Også i sine ministerår sørgede Anders Andersen for, at landbruget fik en fair behandling. Men først og fremmest nød landbruget godt af, at med fastkurs-politikken skabte baggrunden for dén kapitalmarkeds-liberalisering, der var forudsætningen for de kraftige rentefald i 90`erne.
Anders Andersen fulgte udviklingen i landbruget lige til det sidste, og han var en trofast gæst ved delegeret-møderne, hvor han med sin ranke garderryg røg sine mange cigarer. Så sent som i oktober 2005 fulgte han med stor opmærksomhed hele dagen forhandlingerne ved Dansk Landbrugs delegeret-møde. Under frokosten analyserede han lynhurtigt, at det store amerikanske underskud på statsfinanserne ikke var større end det danske først i 80`erne.
Danske landmænd og det danske samfund skylder Anders Andersen en stor tak.
Æret være hans minde!”
Skrevet af landbrugsrådspræsident Peter Gæmelke i Randers Amtsavis d. 18. april
Kilde: Randers Amtsavis
sof
05/05 2023
