I det følgende redegør en mand fra Randers for, hvordan han synes, regeringen sylter sine egne:
”Ved et velfærdssamfund har vi hidtil forstÃ¥et: "et samfund, hvor staten/fællesskabet har forpligtet sig til i stor udstrækning at sørge for, at intet menneske lider økonomisk eller social nød". Vi har erkendt, at vi har forskellige forudsætninger. Dertil kommer, at vi i livsforløbet alle kan fÃ¥ brug for det sÃ¥kaldte sociale sikkerhedsnet.
Det er der ikke noget nyt i. Der har i århundreder været bestræbelser for at forebygge nød eller for at sætte ind, når der har været behov herfor: gilder, lav og landsbyfællesskabet og i tilknytning til kirken. Det har været naturligt i en kultur, hvor man har været forpligtet til at tage vare på sin næste.
De måder, man har indrettet sig på, har været afhængig af samfundsindretningen til enhver tid. Der har været interesseforskelle. Det gjorde det lettere at finde løsninger, da det var de mange, der erkendte, at man ikke kunne meget alene, men i fællesskab kunne der skabes resultater. Der var gode erfaringer med andelsbevægelsen og kooperationen. Den tænkning kom formentlig også til at påvirke politiske beslutninger.
Socialdemokraterne og de radikale indledte bestræbelserne for at forme et samfund, hvor almindelige mennesker var med til at sætte dagsordenen. Den økonomiske magtelite fik en mere passende rolle. Det ses blandt andet af de første tilløb til velfærdssamfundet i 1930'erne: en stærkere folkeskole, den første ferielov og gode betingelser for gennem boligforeninger at bygge boliger, som almindelige mennesker kunne betale.
Besættelsestiden og tiden umiddelbart efter blev, hvad angår reformer, en død periode. Siden 1950'erne er der udviklet velfærdsreformer til gavn for alle socialgrupper og aldre. Der er opnået bred politisk forståelse for det rigtige i at skabe tryghed for den enkelte. Man har villet skabe dét, vi i dag kalder sammenhængskraft: Ingen må falde af i svinget, når det nu kører så godt for de fleste. Velfærdssamfundet er næsten blevet fælleseje.
De færreste har vel troet, at indholdet var én gang for alle. Der er derfor god mening i, at det med jævne mellemrum vurderes, om hensigten med indsatsen på forskellige områder fortsat er til stede. Der kunne jo være behov for justering. Jeg troede, at det var et sådant arbejde, regeringen lagde op til, da den nedsatte velfærds-kommissionen. Foreløbig ser det ud til, at opgaven er enkel: Antallet af beskæftigede skal øges. Der må derfor sættes ind på nogle områder. Hovedoverskriften er økonomi og ikke hvilke behov for forandringer, der har vist sig i undersøgelsesfasen.
Der er herefter behov for at fÃ¥ "mennesket i centrum". Det er en fælles opgave. Det er ikke sÃ¥ afgørende, hvem der kan slÃ¥ hvem. Men det er vigtigt, at der bliver stillet en dagsorden svarende til almindelige menneskers behov. Jeg sætter min lid til, at centrum-venstre skaber et grundlag for en dialog, regeringen ikke kan sige nej til.”
Skrevet af Preben Jensen,
Juttasvej 10, Randers, i Randers Amtsavis d. 24. april
Kilde: Randers Amtsavis
sof
05/05 2023
