Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

NRGi og bredbånd i en gråzone

Af Grenaa Bladet den 9. maj fremgår det, at NRGi nu med ansættelsen af en direktør nu for alvor tørner ud med etablering af bredbånd. Som andelshaver i NRGi har jeg den 6. april spurgt NRGi om, med hvilken hjemmel NRGi indlader sig på at deltage i et så konkurrencepræget marked?

Jeg mener, at NRGi overtræder selskabets vedtægter ved at indlade sig med sådant. I vedtægternes § 2,2 står der: »Selskabets formål er endvidere at drive kommerciel virksomhed med andre aktiviteter med tilknytning til energisektoren«. Etablering af bredbånd er efter min opfattelse alene en aktivitet med tilknytning til telesektoren. Som svar på mit ovenstående spørgsmål fik jeg følgende den 7. april:
»Fiber-bredbånds-projektet ligger efter bestyrelsens og direktionens opfattelse i vedtægternes gråzone. Det er baggrunden for, at projektet er forelagt selskabets øverste myndighed, repræsentantskabet. På mødet i november godkendte repræsentantskabet, at selskabet kan engagere sig i bredbåndsprojektet indenfor en ramme på 75 mio. kroner om året«.
Men en godkendelse i repræsentantskabet »hvidvasker« ikke dispositioner i gråzone i strid med selskabets vedtægter. Jeg mener, at NRGi snarest muligt skal indhente et responsum fra en af de juridiske professorer ved Aarhus Universitet for at få opklaret, om der i vedtægterne er hjemmel til at etablere bredbåndsnet for andelshavernes midler i NRGi?
For mig at se må direktion, bestyrelse og repræsentantskab være særdeles interesserede i at få fuld klarhed herom. Hvis der er handlet i strid med selskabets vedtægter, hviler der nemlig et stort personligt ansvar på direktion, bestyrelse og repræsentantskab.

Med venlig hilsen
Jørgen Staunskjær
Rosenbakken 9
8500 Grenaa

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam