Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Unge selvfede bagstræbere bider den hånd der har sørget for deres samfundsgoder...!?

Chauffører, der kører for 30.- i timen, det lyder som noget tilbage fra 40’erne og 50’erne. Det er sÃ¥ chaufførerne denne gang - hvad bliver det næste? Tømrere? Smede? Murere?... o.s.v.

Det er næsten ved at lykkes for den siddende regering at smadre det faglige system, så lønmodtagerne bliver banket 40-50 år tilbage i tiden! Og hvordan kan det nu gå til? Jo, alle de unge, dygtige, smarte bagstræbere, der tror de er usårlige, ja næsten udødelige, har glemt eller ikke forstået grunden til, at de kan tillade sig at vælge LO-forbundene fra - fordi de ikke ønsker at bidrage til netop de faglige organisationer, der gennem en menneskealder har kæmpet for, at »en almindelig arbejder« i dag har både hus, bil, sommerhus, ja sågar lystbåd...! Ting som for 40-50 år siden var forbeholdt f.eks. arbejdsgiverne og de velbjærgede, men i dag - takket være stærke faglige organisationer - er opnåelig for en »almindelig arbejder/lønmodtager«.
Disse unge, selvfede egotrippere har glemt, at de nyder frugten af fagbevægelsens succes - uden selv at have rørt en finger for det. De har aldrig oplevet modgang, lockouter, strejker o.s.v., men hele tiden haft vind i sejlene, og nu føler de sig så »dygtige« og »usårlige«, at de mener, de kan tillade sig at kaste vrag på de organisationer, der har skabt den velstand de sidder og nyder fedt og godt af - uden som sagt at have rørt en finger - men udelukkende satser på deres egen succes og fortræffeligheder, og derfor ikke mener, at de har brug for en stærk fagbevægelse.
De forstår ikke, at med esklusivaftalernes bortfald kan enhver »discount-fagforening«, der har adgang til arbejdspladserne, kan arbejdsgiverne gøre lige hvad der passer dem, for der er ikke en stærk samlet fagbevægelse til at standse den omsiggribende udhulning af overenskomster og lønforhold: Som tilfældet med en udenlandsk chauffør til 30.- kr. i timen. Man kan godt forstå, at en vognmand ikke vil ansætte en velorganiseret chauffør til 90 - 100 kr. i timen + div. tillæg! Kan I virkelig ikke se det for Jer - I unge stræbere, der ikke mener I har brug for en stærk fagbevægelse. Kan I forestille Jer en smed, tømrer, murer o.s.v. til 30 kr. i timen? Det bliver på længere sigt nemlig de vilkår, som I selv kan se frem til, når I har medvirket til at smadre den fagbevægelse I stort set kan takke for, at I har så gode forhold i dag... så længe det varer. Jeg synes også, at fagkontingenterne er store nok, men tro endelig ikke, at de »alternative frie - og kristelige forbund« kan hjælpe Jer! Disse »parasitter« kan nemlig kun tilbyde Jer lave kontingenter, fordi de ikke har konfliktkasser til at dække Jer økonomisk ind ved evt. fremtidige lockouter og strejker.
Hvis I kommer ud for en arbejdsulykke har disse »fagforeninger« heller ikke en stærk organisation af sagsbehandler og jurister, der kan kæmpe for evt. erstatninger og lignende. Evt. sagsanlæg mod en arbejdsgiver bliver ud af egen lomme små venner!!! Det er jo derfor I kan slippe med så lave kontingenter som f.eks 90 kr. om måneden. Kan I virkelig ikke fatte, at med så lave kontingenter kan der da umuligt blive midler til en evt. erstatningssag, eller til dagpenge i en strejke/lockout situation. Men vent I bare, I skal nok få kærligheden at føle, når I bliver smidt ud af Jeres stillinger, fordi udenlandske løntrykkere, der gerne tager jeres arbejde for 30 kr. i timen, er klar til at overtage Jeres jobs. Så vil I ret hurtigt finde ud af, hvor megen »hjælp« I får i jeres billige »90 kroners fagforeninger«. Er I rigtig heldige, så får I en bar røv at trutte i!! Tro endelig ikke, at alt er fryd og gammen på arbejdsmarkedet ud i al fremtid. (Forkortet af redaktionen)

Tekst & Musik
Jens Jensen
Medlem af
Dansk Metal
Grenaa Afdeling

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam