Allerede den romerske embedsmand Plinius den Ældre (23-79) fortæller om det svar en hofmaler i det 4. århundrede f.Kr. gav en skomager, der påviste en fejl ved skoene på et maleri: »Skomager, bliv ved din læst«. Jeg mener noget tilsvarende om NRGi, nemlig at NRGi alene skal beskæftige sig med det, som vedtægterne hjemler til: Energiforsyning - og ikke beskæftige sig med etablering af bredbånd. Jeg mener, at det er for risikabelt at anvende 75 mio. kroner om året på etablering af bredbånd, og at det i øvrigt er i strid med vedtægterne. Jeg er ligesom MF Jørn Dohrmann nervøs for, at NRGi har »rodet sig ud i noget, der ligner sagen om tomatgartnerierne «, hvor det sjællandske energiselskab SEAS mistede 230 mio. kroner. Energiminister Flemming Hansen udtaler i Berlingske Tidende den 30. juni 2006: »Det er korrekt, at det er forbrugerne, som i deres egenskab af ejere i de forbrugerejede selskaber ejer ejenkapitalen, og at forbrugerne derfor mister denne egenkapital, hvis kapitalen tabes igennem sideordnede forretninger «.
Vicedirektør i Dansk Energi, Vilhelm Mørup-Petersen, bekræfter energiministerens udtalelser, og tilføjer, at »reelt kan moderselskabet bag fÃ¥ hele regningen, hvis bredbÃ¥ndsindsatsen kuldsejler«, og at et tab rammer andelsselskaberne/ elkunderne. »Det er elselskabernes egenkapital, der stÃ¥r for skud«. Aktuelt for NRGi’s vedkommende udtaler vicedirektøren: »For andelsselskabernes vedkommende kan de sÃ¥ledes miste noget af den frie egenkapital, men de har jo selv vedtaget at gÃ¥ ind i disse satsninger«.
Det er naturligvis korrekt, at NRGi selv har vedtaget at gå ind for etablering af bredbånd, men hvorfor? Jeg mener, at NRGi må oplyse andelshaverne om, hvem der har taget initiativet til at risikere millioner af den frie egenkapital i NRGi, og om hvor mange millioner, der indtil nu er anvendt (ansættelse af direktør med videre) og agtes anvendt?
Med venlig hilsen
Jørgen Staunskjær
Rosenbakken 9
8500 Grenaa
Kilde: Grenaa Bladet
sof