Kristelig Dagblad skrev den 24. juni om Olivia Holm-Møller, at hun blev født i Homå ved Grenaa i 1875, hvor hun boede i en længere årrække. Hun var en tid lærer ved grundtvigske fri- og højskoler. Omkring århundredeskiftet søgte hun ind på Kunstakademiet for at blive billedhugger.
Det store Olivia Holm-Møller-maleri af en ugle er her fotograferet i bibliotekets arkiv. Ledende bibliotekar Birgit Årsnes syner ikke af meget ved siden af det store maleri, som landinspektør Jørgen Staunskjær efterlyser i nærværende debat-indlæg.
|
Hun fik sit maleriske gennembrud, da hun begyndte at male i klare, stærke farver i et råt og primitivt formsprog. I perioden 1934-1947 blev et af hendes hovedværker »Slægten «, der omfattede 10 gigantiske billeder, til. Hele sit liv var Olivia Holm-Møller på kant med det etablerede kunstliv.
Hun døde i 1970, 95 år gammel. Her i sommer bliver Olivia Holm-Møllers malerier vist ved to udstillinger. Det ene sted på »Jens Nielsen & Olivia Holm-Møller Museet« i Holstebro, og det andet sted er på »Gl. Holtegaard« nord for København. Det er kedeligt, at vi skal udenbys for at se Olivia Holm-Møllers værker.
I 1970 behandlede Grenaa Byråd, med borgmester Aksel H. Hansen i spidsen, spørgsmålet om der skulle etableres et museum for Olivia Holm- Møller her i Grenaa, men desværre var der ikke nogen positiv stemning herfor. Grenaa Kommune købte dog to værker af Olivia Holm-Møller i 1977. Det var to store oliemalerier - det ene med en ugle og det andet med en pelikan. En tid hang de store billeder på Grenaa Bibliotek, men hvor er de nu? Hvor kan vi se dem?
Med venlig hilsen
Jørgen Staunskjær
Rosenbakken 9
8500 Grenaa
Læs Grenaa Bibliotekets svar her
Kilde: Grenaa Bladet
sof