Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

HELE LANDET:Om liberal letsindighed

I dag bringer vi et indlæg fra en socialdemokrat, som mener, regeringen gør alt for lidt for at dæmme op for arbejdsløsheden. Han skriver:

"Der skal kun to ord til at tegne et klart billede af en regering, som allerede på sin to års fødselsdag viser tydelige træthedstegn - ordene er: liberal letsindighed.
Regeringen har netop fejret sin to års fødselsdag, og på runde dage er der jo tradition for at se tilbage og fokusere på, hvad man har opnået.
Regeringen er ganske god til selv at fortælle om de store resultater, og der er sikkert to områder, som Venstre og Konservative er særligt stolte af. Det er justeringerne på flygtninge-indvandrerområdet, og det er skattestoppet, for det er disse resultater, der trækkes frem igen og igen.
Der er imidlertid en lang række andre resultater, som regeringen også har "ære" af. Arbejdsløsheden stiger stadig og er nu næsten 40.000 højere end for to år siden. Regeringen vil sikkert postulere, at det ikke er deres skyld, og det er måske rigtigt. Men det er regeringens pligt og ansvar at iværksætte initiativer til at nedbringe arbejdsløsheden og dermed forbedre beskæftigelsen. Men det sker ikke - desværre.
Erfaringer viser, at det er farligt at lade arbejdsløsheden stige for meget, for så er der en tendens til, at den negative udvikling fastholdes. At regeringen fortsat nægter at tage problemet alvorligt, er et udtryk for liberal letsindighed.
Da regeringen overtog magten i slutningen af 2001, havde vi en virkelig solid økonomi, der var eksempelvis 35 milliarder kroner i statskassen. Tæller vi efter i dag, så er den ved at være tom.
Det er ekstremt farligt at bruge løs af pengene til ufinansierede skattelettelser og tilskud til "venner" - det er et udtryk for liberal letsindighed. Og letsind er ikke den medicin, det danske samfund har behov for i disse år.
Socialdemokraterne har gang på gang fremlagt stribevis af forslag, som effektivt kan bekæmpe arbejdsløsheden. Vi har ganske mange gange peget på, at finanspolitikken skrider og også hér fremlagt forslag til sikring af det økonomiske råderum.
I disse dage ser vi, at de økonomiske vismænd og landets største banker bruger præcist de samme ord - finanspolitikken skrider, og regeringens økonomiske forudsætninger holder ikke.
Men regeringen véd bedre. I stedet for at producere politik, hvor der både er et socialt sigte og en økonomisk ansvarlighed, fortsætter V og K, som om intet var hændt og tror tilsyneladende, at det stadig kan lykkes at få folk til at se mere på indpakningen end på selve indholdet.
Politiske pakker har der været nok af, og resultaterne er til at få øje på: dårligere arbejdsmiljøsikring - usikkerhed på fødevareområdet - brugerbetaling på efteruddannelse - forringelserne for børnefamilierne - ældrechecks, som slet ikke rammer de ældre, der virkelig har behov - og så var der jo lige det store ønske om at gribe ind i dagpengene.
Jo, listen er lang - alt for lang. Der skal imidlertid kun to ord til at tegne et ganske klart billede af en regering, som allerede på sin to års fødselsdag viser tydelige træthedstegn - ordene er: liberal letsindighed."
Skrevet af den socialdemokratiske folketingskandidat, Lars Bang fra Gassum, i Randers Amtsavis torsdag d. 11. december

Kilde:

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam