Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Venstre indfører USA- og DDR-tilstande!



En mand fra Grenå har set eksempler på det seneste på, at partiet Venstre har vist tendenser, der peger både mod USA-påvirkning og en anden og mere usædvanlig inspirator, nemlig det tidligere DDR. Det ironiserer han over i det følgende:

”Venstres landsmøde blev omtalt i beege nyhedsudsendelser i TV søndag aften. Indslagene gav mig anledning til overvejelser.
En statsminister, der optræder som entertainer og studievært – ufordøjet amerikanisering af politisk kultur hér hos os. Udvalgte arbejdere, der stÃ¥r frem og taler med begejstring om fremskridt pÃ¥ deres arbejdspladser – uforfalskede DDR-metoder.
Den store nyhed på landsmødet var, at nu skal offentligt ansatte have resultatløn, der skal udbetales på grundlag af brugerundersøgelser.
At Venstre ikke overvejer, at offentligt ansatte ikke har andre mål hér i livet end flere forbrugskroner på kontoen, kan undre. De er da ikke dumme i Venstre, og de har tænketanken CEPOS til rådighed. Offentligt ansatte er for størstedelens vedkommende mennesker, der har valgt en uddannelse, der giver indhold, arbejdsglæde og personlig stolthed over at udføre et humant arbejde. De har valgt at leve en tilværelse med et roligt arbejdsliv med tid til familie og interesser. Livsgerningen er ikke valgt for at blive rig på penge. Penge foragtes ikke, men samvittighed og ansvarsfølelse over for arbejdets indhold fylder mere end løntillæg. Individualiseret resultatløn vil være gift for kollegialitet og samarbejde.
I DDR fik fremragende medarbejdere og partimedlemmer æresbeviser i form af papskilte, medaljer og fotografier pÃ¥ æresvæggen – fremover skal man have resultatløn.
En integrationsminister, hvis ansvarsområde forsyner pressen med ugentlige skandaler, forklarer alt med regler og administration. Hér er et muligt pilotprojekt for resultatløn: Hvem kan få flest enlige kvinder og forældreløse børn sendt til Kosovo, Irak og Sri Lanka uden presseomtale?
En skatteminister, der er ansvarlig for en hasarderet og medarbejderfjendsk total-omlægning af sit område, forklarer, at de aktuelle problemer er en overgang. Medarbejderne udtaler med håbløshed i stemmen, at kun korrekt udfyldt materiale behandles. Opgørelser med problemer og eventuelle unddragelser henlægges. Liberalismen lever og har det godt.
Der skal dog falde lidt ros af: Kirkeministeriet ser ud til at fungere uden problemer. Det skyldes vel, at ministeren bruger al sin tid i Undervisningsministeriet, hvor han udformer nye krav til folkeskolen midt i planlagte skoleår. Ministeren kan stille krav, kritisere og svigte folkeskolen, uden der rokkes ved hans stilling.
Værst er dog sundhedsministeren. Han taler om garantier for kræftpatienter, og som den eneste hér i landet tror han pÃ¥ disse garantier. Læger og øvrigt sygehuspersonale véd, at det ikke passer – og som kræftpatient har jeg mærket usandheden pÃ¥ min krop. Hér i landet dør kræftpatienter ikke af dÃ¥rlig behandling. Vi dør af ventetid og for sen behandling.
Da DDR og den øvrige østblok brød sammen, blev det sagt, at øst og vest ville nærme sig hinanden. Dén spådom er gået i opfyldelse på uhyggeligt mange punkter. Udenrigspolitisk var DDR altid 120% loyal overfor sin supermagt Sovjetunionen, uanset hvem der sad på magten og hvilke tåbelige beslutninger, der blev taget. Jeg vil overlade det til læserne selv at drage sammenligninger.
DDR holdt i 40 Ã¥r. Har vi lært af historien?”
Skrevet af Hans Rechendorff fra Grenå i Randers Amtsavis d. 22. november

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam