Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Regeringen sætter de offentlige ansatte i et belastende krydspres



Regeringen sætter de offentlige ansatte i et belastende krydspres

Det er de offentligt ansatte, der skal sørge for, at kommunalreformen bliver en succes. Den største reform nogensinde.

Mange ledere varetager i øjeblikket to jobs. De varetager det, de oprindeligt blev ansat til og det nye job, de officielt først tiltræder 1-1-07. Lederne skal planlægge flytning, indretning af den nye base, harmonisere ydelserne mellem de sammenlagte kommuner, føre evt. besparelser ud i livet, indføre delreformer i form af ny lovgivning og sidst men ikke mindst tage vare på de mange medarbejdere, der evt. er usikre på deres fremtidige arbejdsopgaver. Vel og mærke både de medarbejdere, de er ledere for i den nuværende og den fremtidige organisation.

Mange medarbejderne skal samtidig med evt. usikkerhed om egne jobfunktioner, fremtidig base og nye kollegaer, varetage deres daglige arbejde i et arbejdsmiljø, præget af frustrationer over de følger, besparelserne medfører. Det er udfordringer, der er til at få øje på. Som om det ikke er nok, skal de offentligt ansatte lægge øre til regeringens kritik af, at det arbejde, der udføres i kommunerne, ikke er i orden. Kvaliteten af det udførte arbejde er for dårlig. Regeringen har derfor barslet med en Kvalitets-reform.

Puljepenge kan søges hos staten, vel og mærke kun hvis projekterne er beskrevet udførlige. Tidsfristen for projektbeskrivelserne er så kort, at det tangerer det umulige i den situation kommunerne befinder sig i. Regeringen har mistet enhver fornemmelse for, hvordan hverdagen ser ud i kommunerne, samtidig med, at de har nedtonet det kommunale selvstyre, centraliseret magten og indført kontrol af dimensioner, der ikke tidligere er set. Risikoen for, at dette ender grueligt galt, er til at få øje på. Regeringens politik er respektløs, arrogant og udviser manglende indsigt i den kommunale verden. Det er udtalt dårlig politisk ledelse.

Hensigtsmæssigt havde det været, hvis kommunerne havde fået tid til at finde bedste praksis og harmoniseret efter denne. At høste de formodede økonomiske stordriftsfordele før stordriftsfordelene har vist sig, medfører urimelige arbejdsbyrder for de ansatte.

Det havde været ønskeligt, hvis regeringen ikke vendte det blinde øje til, men i stedet satte fokus på og anerkendte, den kæmpe indsats, de kommunalt ansatte udfører for at få kommunalreformen til at lykkes.


Med venlig hilsen
Ninna Thomsen
Kandidat til at blive
Socialdemokratiets
folketingskandidat
på Djursland


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam