Socialdemokraternes lokalformand i Hammel fortæller i det følgende om regeringens efter hans opfattelse skjulte dagsorden med at snige privatisering ind i det offentlige ad bagdøren. Han skriver:
”Uden at vi skal lægge mærke til det, er regeringen ved at gøre dagtilbudsomrÃ¥det, som bl.a. bestÃ¥r af vuggestuer, børnehaver og fritidshjem, til et mere markedsorienteret omrÃ¥de. PÃ¥ kort sigt virker det ganske tilforladeligt, men pÃ¥ langt sigt har det vidtrækkende konsekvenser.
Folketinget har besluttet, at forældrebetalingen til tilbud for børn under skolealderen skal nedsættes til maksimum 25%. Umiddelbart lyder det rigtig godt, men mange kommuner er ikke blevet kompenseret fuldt ud for takstnedsættelsen, og derfor har kommunerne måttet hente pengene andre steder fra. For eksempel ved at hæve takstbetalingen på skolefritidsordningen. Men kommunerne kan også vælge andre løsninger for at få de økonomiske ender til at nå sammen:
Kommunerne kan eksempelvis hæve brugerbetalingen på madordninger og bleer, samle administrationen i form af fx fælles ledelse, omkonvertere pædagog-stillinger til pædagogmedhjælper-stillinger, reducere normeringen osv. Essensen i regeringens strategi er, at småbørnsfamilierne skal tilbydes en skrabet kerneydelse, og vil de have mere, kan de så foretage tilkøb. Og det er hér, faren for alvor ligger.
Når kerneydelserne finansieres via skattebetalingen, har alle familier - uanset indkomst - gavn af ydelserne. Skrabede kerneydelser kombineret med tilkøbsmuligheder skaber i stedet A- og B-småbørnsfamilier. Familier med et betydeligt økonomisk råderum kan så fx købe en varm frokost til deres barn, mens B-familien må nøjes med madpakken. Uligheden øges kort sagt.
A-familierne kan ogsÃ¥ vælge andre løsninger. De kan fx oprette private børnehaver, hvis de vil sikre en bedre bemanding og faciliteter end dét, kommunen kan tilbyde. Hermed er basis skabt for, at de riges børn gÃ¥r i den private børnehave, mens de fattiges børn gÃ¥r i den kommunale. Flere privatdrevne institutioner øger uligheden.”
|