Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Sommerreplik: busrute 352 og kollektiv trafik på Norddjurs...



Ole Nielsen, Stenvad, kritiserede i juli omlægning af busrute 352 og efterlyste kommentarer fra Norddjurs Kommune om planerne. Jeg kan kun svare pÃ¥ egne og SF’s vegne, nemlig dette:
Busturen 352 mellem Bønnerup/Glesborg og Ryomgård bliver hurtigere i Midttrafiks ny køreplan, især for at den kan koble passagerer til/fra Grenaabanen. Det er et klart fremskridt for Nordøstdjurs forbindelsen med Århus-området. Men ikke for Stenvad. Der bliver mange afgange med en halv time mellem tog i Ryomgård og bus i Glesborg. Se tiderne i køreplanen. Hurtigt i forhold til tidligere, og til de veje der er. Det fremskridt vil øges når Grenaabanen bliver hurtigere og sammenkobles bedre med det øvrige tognet. Bus bliver et alternativ til bil, til heldagsrejse og til at opgive turen.
Jeg vil på næste møde i udvalget bede om at få belyst, hvordan Stenvad kan tilgodeses. Hvilke målgrupper kan tilgodeses alligevel eller på anden vis, f.eks. ved skolebus og/eller telebus? Her er uddannelsessøgende og de ældre to vigtige målgrupper. Midttrafiks nye køreplaner for Djursland er desværre ikke behandlet politisk i fagudvalget (kultur- og udvikling), og udvalget har faktisk ikke set dem. Det nævner jeg ikke for at skubbe ansvaret fra mig. Men den slags kan ske, når der skal laves regions- og kommunesammenlægning og trafikselskaber i hast.
Vi får i det hele taget brug for at kombinere lokal og overordnet kollektiv trafik bedre. Ørsted-Hornslet-Århus (rute 119) kan også blive et bedre »Århus-link« og Randers-Auning-Grenaa (214) troede jeg faktisk ville blive en hurtig forbindelse her til august. Men det bliver den ikke - en mejetærsker kan forbinde de tre byer hurtigere. Men også på disse stræk bør de berørte lokalsamfund og mulige fødelinjer med ind i beslutningsprocessen.

Med venlig hilsen
Mads Nikolajsen
Hornslethsallé 26
8500 Grenaa
Medlem af Norddjurs’
udvalg for Kultur og
Udvikling for SF og
bruger af busruter
på Djursland

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam