Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Lad Rougsøskolen være overbygning!

Det følgende er et Ã¥bent brev til kommunalbestyrelsen fra det samlede lærerpanel pÃ¥ Rougsøskolen. Hér har man nemlig lidt sværere ved at acceptere det nye udspil om skolestruktur, som ellers er gÃ¥et nogenlunde ”glat” igennem i den østlige del af den nye kommune:

”Børne- og Ungdomsudvalget har i sit møde d. 14. august 2007 indstillet til kommunalbestyrelsen, at 7., 8. og 9. Ã¥rgang flyttes fra Rougsøskolen til AllingÃ¥broskolen.
Lærerne på Rougsøskolen har været samlet til møde d. 20. august 2007, og vi vil hermed tilkendegive vor store forundring over den trufne indstilling, samtidig med at vi vil anfægte grundlaget for beslutningen.

Børne- og ungdomsudvalget tilkendegiver tre grunde for beslutningen:

1. Placeringen af overbygningsskole ved et ungdomsmiljø.

Vi mener, at det er vigtigt, at en by har et ungdomsmiljø.
I Vivild sker der meget omkring livet på ungdomsskolen, i Allingåbro vil man få en overbygningsskole og en ungdomsskole/-klub, mens Ørsted ved udmøntningen af den trufne beslutning intet ungdomsmiljø vil have. Derfor mener vi selvfølgelig, at overbygningen skal være på Rougsøskolen for netop at have et ungdomsmiljø hér.
Den geografiske spredning af overbygningsskolerne er ved den valgte model ganske lille. Mange af Rougsøskolens elever vil både til folkeskolen og til ungdomsskolen få en lang transporttid.
Ved at fastholde Rougsøskolen som overbygningsskole vil der blive en bedre balance i placeringen af ungdomsmiljøer.
Desuden undrer det os, at politikerne så éntydigt fokuserer på, at et ungdomsmiljø udelukkende findes, hvor den kommunale ungdomsskole er. Et ungdomsmiljø dannes, hvor der er gode forhold for de unge, og dét eksisterer allerede i Ørsted.
Ved den foreslåede ændring frygter vi, at der vil være flere af vore ressourcestærke overbygningselever, der vælger at søge til de private skoler i Randers.

2. Transport til og fra skolerne.

For at tilgodese ønsket om kortest mulig transporttid for eleverne til Rougsøskolen kunne vi ønske, at der ses på alternativer til de eksisterende lokal- og regionalruter.
I Rougsøskolens høringssvar anvises nogle muligheder for at tilgodese dette.
Vi foreslår, at der igen kigges på mulighederne for at kombinere en lokalbus fra Vivild via Lystrup, Hevring og til Rougsøskolen. Hvis denne etableres, kan det også nedbringe transporttiden for de elever, der benytter regionalrute 211.
Antallet af overbygningselever i Allingåbroskolens eget skoledistrikt er mindre end Rougsøskolens elevtal i 7., 8. og 9. årgang, så det forekommer mærkeligt, at høringsmaterialets konklusion er, at udgiften til transport er større ved at køre Allingåbroskolens elever til Ørsted end omvendt.

3. Skolens bygningsstørrelse og –standard

Bygningerne på Rougsøskolen rummer flere kvadratmeter end Allingåbroskolen.
Ser man bort fra idrætsfaciliteter og udelukkende ser på areal til øvrig undervisning, har vi ca. 20% flere kvadratmeter end Allingåbroskolen, ligesom vi råder over Rougsøhallen til brug i idrætsundervisningen. Vi har gode udendørs idrætsfaciliteter, og derudover kan vi ved særlig undervisning benytte os af idrætsforeningens omkringliggende arealer til idrætsdage, orienteringsløb og tennis.
I Ørsted findes et velfungerende bibliotek, Ørsted Biograf, som bruges aktivt i forbindelse med undervisningstilbud, og flere gode skovarealer, f.eks. Stenaltskoven og Bakkerne. Disse arealer bruges allerede nu i forbindelse med undervisningen.
Rougsøskolen er desuden indrettet handicapvenligt med såvel trappelifte som elevator.
Vi antager, at standarden og antallet af faglokaler på de to skoler er næsten ens. Vi skønner dog, at begge skoler som overbygningsskole vil få brug for tildeling af væsentlige økonomiske midler til renovering og nybyggeri.

4. Andre forhold.

Vi ser med tilfredshed, at politikerne i Norddjurs Kommune tilkendegiver, at de ønsker en aktiv bosætningspolitik i alle dele af kommunen. Vi frygter, at den trufne beslutning vil få store negative konsekvenser for at skabe et attraktivt vækstområde i Ørsted-området.
Der er gennem de senere sket en væsentlig forringelse af tilbudene ”kulturelt som servicemæssigt” i vores del af kommunen. Først fjernede man 10. klasse fra Rougsøskolen. Dette medførte, at mange af vore elever fravalgte 10. klasse og i stedet valgte 9. og 10. klasse pÃ¥ en efterskole. Dernæst blev ungdomsskole og klub flyttet til AllingÃ¥bro. Vi fik afslag pÃ¥ ansøgning om etablering af juniorklub, og nu skal vi tilsyneladende ogsÃ¥ miste vores overbygning.
Tendensen til, at beboerne i Rougsøskolens skoledistrikt skal bevæge sig væk fra lokalområdet, er øget, og vi forudser en afvikling og manglende motivation til at bosætte sig i dette område.
Vi vil gerne henvise til regeringens redegørelse til Folketinget vedr. landdistrikter:
”I landdistriktsdebatten fremhæves skolen ofte som en væsentlig institution i forhold til at understøtte det lokale liv. I forskningssammenhæng har der imidlertid kun været begrænset fokus pÃ¥ at undersøge skolens betydning for nærmiljøet. I det rÃ¥dgivende udvalg pÃ¥ landdistriktsomrÃ¥det under Indenrigs- og Sundhedsministeriet er det derfor besluttet at igangsætte en undersøgelse, der skal belyse, hvilken betydning eksistensen af en skole har for udviklingen i lokalsamfund beliggende i et landdistrikt. Undersøgelsen er igangsat i april mÃ¥ned 2007 og forventes afsluttet omkring Ã¥rsskiftet 2007/8.”
Vi er godt klar over, at vi selvfølgelig vil have en ”skole” ogsÃ¥ uden overbygning, men et sÃ¥ stort geografisk og sammenhængende omrÃ¥de som vores bør stadig have en hel skole.
Rougsøskolen har gennem tre år haft en afdelingsopdeling med et godt fagligt tilbud til eleverne i alle afdelinger. Lærerne i overbygningen er specialiserede i undervisning af eleverne i 7.-9. klasse.
Ved at vælge Rougsøskolen som overbygningsskole for alle overbygningens elever ensartede vilkår, fordi Rougsøskolens elever allerede nu ved overgangen til 7. klasse både skifter lærere i alle fag og bygningsafsnit.
Rougsøskolen har et godt udbud af valgfag og en god tradition for, at eleverne vælger valgfagene.
Gennem en længere årrække har Rougsøskolen haft en udvekslingsordning med en skole i Harzen. Eleverne får udbygget deres sprog og har mange gode oplevelser fra udvekslingsugerne. Vi ønsker naturligvis at kunne fortsætte udvekslingsordningen som en styrkelse af den internationale dimension i undervisningen.
Det pædagogiske miljø på Rougsøskolen er godt og velfungerende med øje for en fortsat udvikling til gavn for elever og ansatte.
Ud fra ovenstående argumentation håber vi, det er klart, at vi har svært ved at acceptere den trufne indstilling fra børne- og ungdomsudvalget.
De foreslåede ændringer vil betyde store økonomiske udgifter alene til bygningsændringer som følge af den foreslåede skolestruktur.
Vi fornemmer, at der fra politisk side er stor velvilje til at styrke folkeskolen.
Vi ser hellere, at midlerne bliver brugt til at styrke undervisning i form af undervisningsmidler, efter-/videreuddannelse for lærerne, forhøjelse af elevernes timetal og gode fysiske rammer. Dét vil gavne vore elever mere end en stor overbygningsskole.

Vi hÃ¥ber, at udvalgets indstilling revurderes til fordel for Rougsøskolen. Alternativet kan jo ogsÃ¥ være at bibeholde strukturen, som den er nu.”

Skrevet på vegne af lærerne ved Rougsøskolen af Elisabeth Boje, Henning Studstrup og Else Holm Poulsen (og fork. af red.) i Lokalavisen d. 29. august

Kilde: Lokalavisen

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam