Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kattegatbro langt vigtigere end Femern

Dansk Folkepartis mand i byrådet i Syddjurs er også partiets folketingskandidat. Han skælder i det følgende ud på den netop afgåede trafikminister for at have haft alt for travlt med at prioritere en Femernbro frem for en Kattegatbro:

”Nye broer i Danmark er rigtigt kommet i spil.
Prioriteringen af enten en Femernbro eller en Kattegatbro er klar for alle. Undtagen den tidligere trafikminister, som mener, at vi skal bygge denne svensk-tyske forbindelse, og som mener, at tilhængerne af en Kattegatbro lever i en fantasiverden.
Men vi kan tage den med ro.
Jeg tror ikke på, at Femernbroen bliver til noget. Et nyt folketing vil ikke acceptere, at denne svenske broforbindelse til Tyskland skal lægge beslag på enorme ressourcer i det danske samfund. Specielt ikke, når der næsten ingen fordele vil være for Danmark, og når samtidig et stort flertal i befolkningen ønsker en Kattegat-forbindelse.
Selv Infrastrukturkommissionen har nu fundet ud af, at en Kattegatbro vil medføre en aflastning af både Storebæltsbroen, den fynske motorvej og Lillebæltsbroens trafikpropper.
Dét vil betyde, at en udbygning af disse forbindelser ikke bliver aktuel i mange år fremover.
Således taler al sund fornuft for, at Kattegatbroen får første prioritet.
Og jeg kan kun glæde mig over, at også DSB har vist visionære takter for en hurtig togforbindelse til hovedstaden.
Dette projekt er til glæde for hele Danmark.”

Skrevet af DF-folketingskandidat Per Dalgaard fra Ryomgård i Randers Amtsavis d. 15. september

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam