Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

DF`s sociale fingeraftryk skaber mere ulighed

Debatten mellem socialdemokraten Maja Panduro og flere højrepolitikere om skatteforliget fortsætter i dag med følgende svar til flere:

”For nylig skrev jeg i disse spalter, at den skæve skatteaftale, som Dansk Folkeparti har indgÃ¥et med regeringen, gør det nødvendigt at tage DF's pÃ¥stÃ¥ede sociale profil op til kraftig revision.
Det har fået både folketingsmedlem Henriette Kjær og DF-formand Børge Olsen op på tangenterne, og deres kommentarer til mit læserbrev svarer jeg naturligvis gerne på.
Det er imidlertid umuligt hér at svare på alle de udenoms-postulater, som Børge Olsen kommer med om mig, mit parti og Ældre Sagen. I stedet vil jeg holde mig til sagen, nemlig den indgåede skatteaftale og dennes sociale profil:
At forligspartierne nærmest manisk gentager mantraet om, at der er tale om 'en socialt afbalanceret aftale', gør ikke påstanden mere sand. Ude i virkeligheden står stadig pensionister, arbejdsløse og ressourcesvage børn med en lang næse og kan bare se på, mens de rigeste danskere shopper flere fladskærme og ferierejser for deres seneste skattegave.
Uanset hvad Henriette Kjær, Børge Olsen og deres partifæller siger, så taler tallene deres tydelige sprog; skatteaftalen gør forskellen på rige og fattige danskere endnu større, end den allerede er. De rigeste danskere får en skattelettelse på 5500 kr. En lønmodtager, der tjener 30.000 kr. om måneden, får således en skattelettelse, der er fem gange så stor som en folkepensionists. Og de arbejdsløse får endnu mindre.
VOK-flertallet kalder skatteaftalen for 'selvfinansierende', men selv de mest regeringsvenlige analytikere og økonomiske vismænd siger det modsatte. De 'dynamiske effekter', som forligsparterne bliver ved med at tale om, kan de fattigste danskere altsÃ¥ ikke købe dynejakker til deres børn for. Og de 9,5 milliarder, som skattelettelserne koster – ikke bare én gang, men hvert eneste Ã¥r – kunne vi i stedet have brugt pÃ¥ bedre velfærd til os alle – pÃ¥ sygehusene, i ældreplejen og i daginstitutionerne.
Dét er konsekvenserne af dén aftale, som Henriette Kjær, Børge Olsen og deres meningsfæller kalder for socialt ansvarlig.
Jeg tillader mig at være uenig.”

Skrevet af Maja Panduro
Folketingskandidat for Socialdemokraterne
Løvstræde 12d, Randers
i Randers Amtsavis

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam