En Ørsted-borger spørger i det følgende til, om og hvilke planer der er for de elever fra Rougsøskolen, som efter den nye struktur skal flyttes til Allingåbroskolen:
”Som forælder til en nuværende og en kommende overbygningselev kunne jeg godt tænke mig at se en plan for de ”tvangsfjernede” elever fra Rougsøskolen.
En plan der kunne, hvis den var udarbejdet inden beslutningen, have gjort processen mere klar. Men planen er aldrig kommet.
Er planen på vej? Så forældrene, eleverne, skolerne og de ansatte kan se hvilke tanker, visioner og kvalitet, der er på vej.
For inden jeg og andre forældre sender vores børn til en anden skole, vil vi gerne have vished for, at der er pc`ere, møbler, undervisningsmaterialer – og ikke mindst lokaler til de syv nye klasser.
Det er vel ikke Allingåbroskolens opgave at klare disse problemer?
Eller satses der måske på, at der er så meget rod i genhusningen, at de 7 klasser skrumper ind til seks eller blot 5 klasser?
På borgermødet i Ørsted kom det frem, at fjernelsen af overbygningen på Rougsøskolen ikke er et spørgsmål om økonomi. Men derimod et spørgsmål om kvalitet.
I oplægget til budget 2008 skal der i området børn og unge spares 12 mio. kr.
Samtidig skæres alle skolens fag ned til ministeriets minimumskrav (timetallet).
Det er sandelig et oplæg med visioner og langsigtet planlægning – og ikke mindst kvalitet, hvor økonomien ikke spiller en rolle, og landets bedste folkeskole – politikernes egne ord om fremtidens skoler i kommunen – skal have sÃ¥ fÃ¥ timer som muligt.”
Skrevet af Niels Bjørn Nielsen fra Ørsted i Randers Amtsavis d. 26. september
Kilde: Randers Amtsavis
sof