Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Irakere skal hjem og hjælpe i opbygningen

Amnesty International har kritiseret den danske regering for at ville sende asylansøgere hjem til det krigshærgede Irak. Det mener Venstres integrationsordfører er skudt over målet og skriver har i dén anledning skrevet følgende:

”Jeg mener, at Amnesty giver et meget unuanceret billede af situationen i Irak, nÃ¥r de kritiserer regeringens politik for de afviste irakiske asylansøgere.
Jeg har for ganske nylig ved selvsyn konstateret, at den kurdiske del af Irak er præget af fred og sikkerhed. Faktisk er der stor brug for ressourcestærke personer til at genopbygge og udvikle landet.
Amnestys kritik går på, at irakiske asylansøgere ikke må tvinges, lokkes eller presses hjem til et Irak i krig. Kritikken er møntet på den danske regerings tilbud om, at de irakere, som skriver under på, at de frivilligt vil rejse hjem, kan få hjælp til en frisk start i hjemlandet. Hjælpen består udover økonomisk støtte også i hjælp til uddannelse m.m., som vi kan hjælpe dem med. Ved at give irakerne disse tilbud giver regeringen mange muligheder for at erhverve sig nogle kompetencer, som vil gøre dem til et endnu større aktiv for Irak, når de vender tilbage for at hjælpe med at genopbygge dét land, de har forladt. Og der er steder i Irak, som man godt kan vende tilbage til.
På min tur i den kurdiske del af Irak oplevede jeg, at der var gode muligheder for flygtninge, der vælger at vende tilbage til hjemlandet. Her er tilstandene bestemt mere fredelige end de billeder, vi ser på fjernsynet fra for eksempel Bagdad. Samtidig har jeg oplevet at få en henvendelse fra en gruppe irakere, som gerne ville have de samme gode muligheder for at vende hjem til Syd-Irak. Jeg spurgte overrasket, hvorfor de ville have dét, for UNHCR påstår jo, at der er uroligt i Syd-Irak. De svarede, at der er store forskelle i Irak. Der er mange områder, hvor der er fredeligt og sikkert.
Jeg ville ønske, at Amnesty forholdt sig til dét faktum, at vores indsats i nærområdet hjælper flere irakere, end hvis de kom til Danmark. Det ville være en bjørnetjeneste for Irak at lade en hel generation udvandre. Det er denne generation, der skal vinde freden. Disse mennesker ønsker ikke konflikt, men blot at leve fredeligt.
Derfor har vi i 2007 afsat ekstra 200 mio. kr. som hjælp til irakiske flygtninge i næromrÃ¥det.”

Skrevet af V-integrationsordfører Irene Simonsen i Randers Amtsavis d. 1. oktober

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam