Hos Trafikforeningen Djursland er man ikke glade for, at regionsrådsformand Bent Hansen tilsyneladende kun går ind for regional busdrift mellem de større byer. Foreløbig vælger man dog at tro, at man må have hørt forkert:
”Kære regionsrÃ¥dsformand Bent Hansen.
Forleden blev du i radio og TV citeret for nogle udtalelser om ændringer af de regionale rutebilruter.
Ifølge disse udtalelser er du af dén mening, at der kun skal være regionale rutebilruter mellem de større byer. Med støre byer mener du byer med et indbyggertal på over 5000.
Rutebilruterne i landdistrikterne og tyndt befolkede områder skal efter din mening betjenes af kommunale lokalruter i dét omfang, kommunerne finder det nødvendigt og kan magte det.
Vi håber i Trafikforeningen Djursland, at der er tale om fejlcitater. Vi kan ikke forestille os, at du mener, at Region Midtjylland kun er trafikpolitisk interesseret i bysamfundene.
Djursland er en tyndt befolket landsdel med mange landsbyer, hovr kun Grenå og Ebeltoft er byer af dén størrelse, du mener skal betjenes af regionale rutebiler af Region Midtjylland.
Det er imidlertid også den regionale, kollektive trafiks opgave at binde landdistrikt og mindre byer sammen i regionen.Der er jo også mennesker, der skal længere end til nærmeste by, skal til sygehus, arbejde, uddannelse og andet over længere afstande.
Vi håber, at vi har fået galt fat i budskabet, og at du mener, at regionsrådet skal varetage den regionale trafikservice i hele regionen.
Vi vil gerne opfordre dig til at arbejde for en styrkelse – ikke en afvikling – af den kollektive transport, ogsÃ¥ pÃ¥ Djursland.”
Skrevet af Trafikforeningen Djurslands formand, John Ole Rasmussen fra Grenå, i Randers Amtsavis d. 15. februar
Kilde: Randers Amtsavis
sof