En mand fra Randers har i modsætning til mange omtalte sager om svigt af mennesker anbragt i offentligt regi, kun godt at sige om sine afdøde forældres behandling på et plejehjem i Randers. Ganske vist har indlægget ikke noget med Djursland at gøre, men vi synes, indholdet er så relevant, at vi bringer det hér:
”Ordbog over det danske sprog definerer begrebet ”omsorg” sÃ¥ledes: ønske om og vilje til at handle pÃ¥ rette eller bedste mÃ¥de (…) virksom interesse og (levende) omhu.
Vi har en omsorgssektor, som har haft adskillige presseomtaler, hvor der ikke er handlet på bedste måde, hvor der ikke er vist virksom interesse og levende omhu. Det er naturligvis skidt dels for de personer, som ikke har fået optimal pleje, dels for pårørende, som oplever brud på tillid, måske ligefrem svigt, dels for sammenhængskraften i samfundet: dem og dem kan vi ikke stole på, de er sådan og sådan!
Solidariteten går fløjten, ligesom når erhvervsbestyrelser påskønner deres egen indsats for samfundet med 25 procents lønstigning sidste år, og når de gunstige fratrædelsesordningers kernetropper drager i felten.
Det er begrædeligt, ligefrem farligt, når sammenhængskraften anfægtes i et samfund, i sidste ende ender (udgrænsede) grupper på gaden i (voldelige) demonstrationer.
Jeg vil give min cadeau til omsorgssektoren. Det sker på en personlig baggrund. Jeg har haft forbindelse med ældreomsorgen i mere end 10 år og oplevet en hjemmepleje, som var fleksibel, udstrålede overskud og varme, var initiativrig.
Nu er den sidste af mine forældre lige død pÃ¥ Randers Kollektivhus. NÃ¥r jeg fortæller dernede, hvor meget jeg beundrer og skønner pÃ¥ deres indsats, slÃ¥r de det beskedent hen: Din mor havde ogsÃ¥ sÃ¥ lyst et sind, sÃ¥ det var let… Nej, det er ikke let, men dét, man bare kan som noget naturligt, kan trænge til et blik udefra: Dét omsorgspersonale, som jeg har mødt, kan det fantastiske at arbejde praktisk og med menneskets inderste pÃ¥ én og samme gang. Omsorg eller næstekærlighed, kan man kalde det.
Lad os bidrage, hver pÃ¥ vores plads, til at vores samfund ikke krakelerer.”
Skrevet af Keld Sørensen fra Randers i Randers Amtsavis d. 3. marts
Kilde: Randers Amtsavis
sof