En dame fra Ryomgård giver i det følgende flere eksempler på en mangel på ydmyghed, som vi danskere ellers godt kunne bruge lidt af engang imellem:
”Mange af os danskere lider og har altid lidt af en herrementalitet, der kun dæmpes lidt, nÃ¥r det gælder vennerne, som f.eks. nÃ¥r vores statsminister inviteres til te hos USA`s præsident Bush pÃ¥ dennes private sommerranch.
Statsministeren tager imod invitationen til trods for alvorlige anklager mod USA angående hemmelige transporter og landinger både i Grønland og Danmark med fangetransporter. Men skidt nu med dét. Langt mere alvorligt er det, at denne herrementalitet ofte forhindrer fornuft og viden i at komme objektivt til udtryk.
F.eks. som i Muhhamed-sagen, havde man sat sig en lille smule ind i muslimernes kultur og religion, ville man vide, at muslimerne har billedforbud og tager det betydeligt mere alvorligt, end vi gør, og at ballade derfor kunne blive resultatet.
Men, nej! I stedet for at sige undskyld, dét var vi ikke vidende om, sÃ¥ himler Fogh op om, at religionen skal ud af det offentlige rum. Jamen, dermed er det jo ikke gjort, og ingenting har ændret sig. Dét kan selv en statsminister ikke bestemme med et pennestrøg. Vi vil hver især have lov til at ”dyrke” vores religion, og i trit med flere muslimer bliver vi mere og mere interesserede i vores egen religion.
Endelig handler ytringsfriheden jo ikke som sådan om religion. Den er en politisk ting, der giver os ret til at komme til orde i skrift og tale under ansvar for domstolene. Den giver ikke ret til ærekrænkende og gudsbespottelige udtalelser.
Der findes jo heller ikke noget, der hedder total eller radikal ytringsfrihed. Vi er alle underlagt forskellige former for tavshed. En arbejdsgiver må ikke sprede alle mulige oplysninger om de ansatte og omvendt. Lærer/elev; læge/patient; banken og dens kunder etc.
Og hvad var formålet med de tegninger? Hvad skulle de bruges til? Jeg kan ikke få det til andet, end at de skulle provokere muslimerne. Og dét er da for lavt.
Og sÃ¥ genoptrykningen – og mere larm. Ærlig talt synes jeg, ytringsfriheden er mere vigtig end som legetøj for nogle drenge, der er pÃ¥ vej til at sætte verden i brand.”
Skrevet af Lilian Kaasing Sørensen fra Ryomgård i Århus Stiftstidende d. 9. marts
Kilde: Aarhus Stiftstidende
sof