En socialdemokrat fra byrådet, bosiddende i Auning, fryder sig over planerne om et apotek i hans hjemby. Han skriver:
”Det er med glæde, at jeg læser i avisen, at regionen har anbefalet, at der i den nye struktur omkring apoteker pÃ¥ Djursland oprettes et egentligt apotek i Auning.
Jeg er sikker på, at det har stor betydning for Auning som centerby, at også denne funktion er at finde i byen, og at dette vil være til stor glæde i forbindelse med blandt andet det gode og velfungerende nye sundhedshus i byen.
Det er vigtigt, at Auning fortsætter den fantastiske udvikling, der er i lokalomrÃ¥det. Det er vigtigt, at byen kan tilbyde sine borgere og oplandet en sammenhængende ”pakke” med alle de ting, der hører en stor og velfungerende by til.
Det er mit ønske, at den nye apoteker i samarbejde med kommunen og byens handelsstandsforening finder et passende og godt sted at etablere et nyt apotek. Og som politiker vil jeg med største interesse følge udviklingen og støtte dér, hvor jeg kan.”
Skrevet af S-byrådsmedlem Tom Bytoft fra Auning i Randers Amtsavis d. 19. marts
Kilde: Randers Amtsavis
sof