Dagens nyheder om yderligere to danske soldater dræbt i Afghanistan understreger på tragisk vis behovet for den snarlige opstilling af et monument i Danmark for danske soldater omkommet på internationale missioner som Irak og Afghanistan.
Danmark har brug for et monument for de faldne, så deres indsats ikke bliver glemt. Samtidig vil det vise de sørgende pårørende, at soldaternes offer bliver påskønnet af nationen. Derfor bør et sådant monument også opstilles hurtigst muligt.
Mindeparken i Ã…rhus er velegnet til placeringen af et monument for netop danske soldater faldet i udlandet. Mindeparkens statutter fra 1924 § 5 indeholdt nemlig oprindelig en passus om ”… at den fredlyste Plads anvendes til Opstilling af Mindesmærker for Danske, der i det Fremmede har gjort sig fortjent af deres Fædreland, samt for de i Verdenskrigen faldne Danske”. SÃ¥ vidt vides er passussen ikke ændret. Mindeparken huser allerede Danmarks nationale monument for de faldne i 1. verdenskrig 1914-18, sÃ¥ ogsÃ¥ derfor vil den være velegnet til formÃ¥let.
Det kan undre, at forsvaret ikke allerede har taget initiativ til opstillingen af et sådant mindesmærke. Men i modsætning til vores allierede i f.eks. USA og Storbritannien har det danske forsvar endnu ingen nyere erfaring med at være i krig, med deraf følgende tab og behov for at mindes de faldne. I Storbritannien indskriver man eksempelvis de faldne soldater på de allerede eksisterende monumenter, som for de flestes vedkommende går tilbage til 1. verdenskrig 1914-1918. Der er hen ved 40.000 af disse krigsmindesmærker i Storbritannien, og hver en by og landsby har et. Den britiske stat har også et nationalt monument for faldne soldater i London. Også det blev opstillet efter 1. verdenskrig.
Ingen eksisterende danske monumenter egner sig imidlertid til at der indskrives navne fra nutidens internationale missioner, da disse monumenter alle minder en specifik og for længst afsluttet konflikt. Mindelunden i Ryvangen, minder f.eks. civile modstandsfolk, der blev dræbt under besættelsen 1940-45 og monumentet i Mindeparken i Århus, er Danmarks nationale monument for 1. verdenskrig 1914-18.
Om undertegnede
Jan Baltzersen, f. 1968, er historiker, cand. mag., og ekspert i monumenter. Han har bl.a. lavet et toårigt forskningsprojekt om monumenter i danske købstæder fra Krigen i 1864, 1. verdenskrig 1914-18 og Genforeningen 1920. Resultaterne kan ses på www.byhistorie.dk/monumenter
Jan Baltzersen holder desuden foredrag om monumenter og har skrevet talrige artikler om emnet.
Jan Baltzersen, cand. mag.,
Postboks 31, 8520 Lystrup.
Tlf. 23 28 79 87
Kilde: Jan Baltzersen
sof