I det følgende sætter en mangeÃ¥rig sygeplejerske fra Randers ord pÃ¥, hvorfor hun og tusindvis af andre strejker lige nu, til stor gene for mange mennesker. Hun kalder ”værdisætning” for nøgleordet:
”Jeg synes, at jeg er nødt til at forsøge at kalde pÃ¥ politikerne. Jeg kalder derfor pÃ¥ Helle, Villy, Margrethe og sÃ¥mænd ogsÃ¥ pÃ¥ Pia! Hvis Venstre og Konservative er inden for hørevidde, er de sÃ¥mænd ogsÃ¥ velkomne til at lytte med…
Jeg er sygeplejerske på 18. år. Har gennem årene passet og plejet i hundredvis af dejlige medborgere. Jeg har været ansat på en lukket, psykiatrisk afdeling, hvor jeg plejede mennesker med alvorlige psykiske lidelser.
Jeg har arbejdet i børnepsykiatrien. Jeg har været hjemmesygeplejerske i godt fire år. Har også haft otte dejlige år på et plejehjem, hvor jeg passede og plejede skønne, gamle mennesker med vidt forskellige behov.
Jeg har plejet nyfødte børn på en højteknologisk specialafdeling, og senest er jeg nu i gang med en videreuddannelse til sundhedsplejerske. Til en latterlig løn, der ifølge Danmarks Statistik ligger på 73% af, hvad en privatansat medarbejder med samme uddannelseslængde kan tjene.
Sammenlagt godt og vel 4 ½ års uddannelse, på baggrund af studentereksamen, vel at mærke.
For mig handler strejken blandt sundhedsmedarbejderne om værdisætning. Har vores arbejde værdi for samfundet? Ja, uendelig værdi, vil de fleste være enig med mig i – i dén forstand, at samfundet er prisgivet uden vores daglige indsats.
Dét ansvar er jeg ydmyg overfor. Jeg gør mig uendelig umage, når jeg møder dig eller din pårørende i mit arbejde. Men helt ærligt! Jeg vil også gerne kunne aflæse det på min lønseddel.
Ligeløn! Det handler dette hér i høj grad også om. Vil I have ligeløn, så vis det nu! Den manglende ligeløn er grotesk! På samme måde som tanken om, at kvinderne for mange år siden ikke havde stemmeret i Danmark.
På masser af andre områder er vores lille land foregangsmand for demokrati, lige rettigheder for borgerne og deres værdi som mennesker. Gør din pligt og kræv din ret!
Villy, Helle, Margrethe og Pia (og Bendt og Anders, hvis I er derude)! Jeg regner med jer!
Der skal penge på bordet nu. Fordi vi og I mener velfærdssamfundet alvorligt. Fordi det skal kunne mærkes, at det er værdifuldt at bidrage til velfærdssamfundet med sin arbejdsindsats! Og fordi, det hér handler om vilje!
I masser af andre sammenhænge laves der politiske aftaler, der koster en sum penge. De kan sagtens findes, hvis man vil det. Og det véd I godt.”
Skrevet af sygeplejerske og sundhedsplejerskestuderende Jane Schoeneburg fra Randers i Randers Amtsavis d. 28. april
Kilde: Randers Amtsavis
sof