Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Patientsikkerheden skal ikke sættes over styr!

grenaa bladet: Radiografernes fagforening råber vagt i gevær, fordi jeg har bedt sundhedsministeren om at hjælpe Grenaa Sygehus med at få godkendt en efteruddannelse af skadestuens sygeplejersker, så de kan genoptage røntgenfotograferingen af tilskadekomne voksne i aften- og nattetimerne og i weekenderne, og dermed spare patienterne for den længere kørsel til Randers Centralsygehus.


Denne specielle Grenaa-ordning med et begrænset omfang, har Statens Institut for Strålehygiejne under Sundhedsstyrelsen nu sat en stopper for ved at underkende sygeplejerskernes efteruddannelse.
Radiografernes formand Jannie Schneider er uforstående overfor min indgangsvinkel til sagen og henviser til, at Århus Amt allerede af Sundhedsstyrelsen er blevet bekendt med, hvad der skal til for at udfylde en røntgenfunktion på skadestuen.
Handler dette måske mere om en faggrænsestrid?
Jeg er naturligvis enig i, at der skal være betryggende forhold for patienterne. Kvaliteten af behandlingen skal være i orden, ligesom man skal være sikker på, at strålebelastningen ved røntgenoptagelserne er, som den skal være.
Jeg ser det som en stor lettelse for Grenaa-borgerne, at de i særlige tilfælde kan blive betjent på Grenaa Sygehus. Og jeg er som sagt ikke interesseret i, at der skal gåes på kompromis med kvaliteten, og at befolkningens sikkerhed skal sættes overstyr. Så naturligvis skal efteruddannelsen af sygeplejerskerne være i orden - og dette bør naturligvis ikke misforstås.

Med venlig hilsen
Birthe Skaarup (MF)
Sundhedsordfører
for Dansk Folkeparti
på Christiansborg

Kilde: grenaa bladet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam