Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kære hospitals-ledelse – hvad er en »stationær aktivitet«??

Vedr. hospitalsledelsens forslag til regionens besparelser i 2009 ved Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Grenaa.

Vi er nu bekendtgjort med hospitalsledelsens spareforslag, og i den forbindelse er der visse ting, der forekommer os uklare og ikke-besparende. Spareforslaget bærer præg af, at ledelsen har fokus på det område den bestrider, med det resultat, at besparelsen vil blive samfundsmæssig en dyr løsning.
En del af besparelsen på 9,9 millioner kr. fremkommer ved hjemtagning fra andre regioner. D.v.s. behandlinger og undersøgelser, der foretages eksempelvis på et andet sygehus eller i en anden region.
En anden del af besparelsen er lukning af vores dagkirurgiske afdeling på Regionshospitalet Grenaa. De operationer og undersøgelser, der nu udføres her er bl.a. åreknudekirurgi, brokoperationer, kikkertundersøgelse af knæ og sterilisation af mænd og kvinder.
Mange af de patienter, vi behandler på dagkirurgisk, er raske og mobile patienter, hvor vi kan forvente, at de vil søge andre steder hen for at få den ønskede behandling. Disse andre steder kan være hospitaler i regionen, både offentlige og private, men også hospitaler i andre regioner. Ud fra den betragtning vil behandlingen blive væsentlig fordyret, da afregningen for sundhedsmæssige ydelser stiger, når det ikke foregår på ens hjem-sygehus.
I det gamle Århus Amt blev det bestemt, at vi i Grenaa skulle være center for åreknudekirurgi. Dette med den begrundelse, at operationerne skulle blive i amtet for ikke at sende en pose penge med patienterne til behandling uden-amts. Vi vil gerne vide, hvor den beslutning ligger nu?
Hospitalsledelsen har på deres intranet et forum med »Spørg om besparelser«, hvor de svarer på ofte stillede spørgsmål.
Et af spørgsmålene lyder: Hvorfor er sengene bevaret i Grenaa, når så meget andet lukkes ned?
Svaret er: Regionsrådet har fra starten meldt ud, at besparelserne ikke må gå ud over den stationære aktivitet i Grenaa.
Vi vil gerne vide hvad hospitalsledelsen og regionsrådet mener med en »stationær aktivitet«.

Med venlig hilsen
Birgit Vad
Dagkirurgisk Grenaa

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam