Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Fantasiløse budgetforhandlinger

Dansk Folkepartis byrådsmedlem i Syddjurs har et andet bud på, hvordan man i stedet får det kommunale budget til at hænge sammen:

”Budgetforhandlingerne er godt i gang. Og det ser ikke godt ud. Et overforbrug i flere forvaltninger har sat kommunen skakmat. Alle politikere forsøger at finde en løsning pÃ¥ dette helt uacceptable problem og kommer op med de traditionelle løsninger, besparelser.
Besparelser, som igen-igen rammer børn, skoler og ældre. Områder, som altid står for skud, når fantasien og visionerne ikke rækker. Det er sørgeligt, at der hos et flertal hos Syddjurs Kommunes politikere ikke kan tænkes andre og mere visionære tanker. Men hvor er det typisk. Socialdemokratiet og SF kan ikke, eller vil ikke eller har ikke evnerne til at finde andre metoder til at få en kommunal økonomi (eller for dén sags skyld et lands økonomi) til at fungere end at lade skatten stige. Hvor er det fantasiløst!
Tanker gående i retning af at lade eksempelvis den store organisation gennemgå en trimning ligger uden for disse partiers verdensbillede. Det er beskæmmende og aldeles fantasiløst.
At øge kassebeholdningen ved at frasælge ikke-kommunale kerneområder som campingplads og vandrehjem kunne hjælpe med trods alt ikke lige nu at komme under administration i Velfærdsministeriet. Men dét vil S, SF og den radikale gruppeformand ikke. Selv om den kommunalt drevne campingplads tydeligt viser, at heller ikke dét har Syddjurs Kommune evne eller råd til. Så hellere spare på børn og ældre.
Dansk Folkeparti vil ikke være med til at øge skatten i Syddjurs Kommune. Vi vil derimod gerne være med til at se på, om ikke nogle af alle de forslag, som forskellige konsulenter er blevet godt betalt for at levere til kommunen, kunne finde vej til en realisering i administrationen. Nemlig en trimning af denne.
Men tør flertallet i byrÃ¥det dét? Jeg venter spændt pÃ¥ udspillet. Ellers ender det, som det plejer. At den sidst leverede rapport samler støv. Fordi modet hos flertallet af de valgte byrødder ikke er til stede.”

Skrevet af DF-byrådsmedlem Per Dalgaard fra Ryomgård i Randers Amtsavis d. 22. september

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam