Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Hjemmeplejen skåret ind til benet

Også i Syddjurs snakkes der om kraftige besparelser på bl.a. hjemmeplejen, og dét har fået en mangeårigt ansat hjemmehjælper til at skrive følgende:

”Alt stiger. Madvarer, brændstof, udgifter til sygedagpenge og førtidspensionister, taksterne i daginstitutioner, maden til de ældre.
Nu er jeg jo ikke politiker og skal derfor ikke sikre mig en ny valgperiode. Jeg har bare gjort mig nogle observationer, som gør mig ked af det og vred. Vi har mange gamle mennesker hér i vores kommune. Der bliver skåret ind til benet på rengøringshjælpen, tiden til mange af de daglige besøg afkortes, nu er der så også mange, som pludselig ikke længere kan komme i betragtning til at komme i dagcenter mere. Men hvad spares der egentlig i den sidste ende?
Personligt tror jeg ikke, der spares noget som helst, tværtimod. På langt sigt bliver udgifterne kun stigende, da det i dén grad forringer de gamles livskvalitet ikke at have et rent hjem, ikke at have socialt samvær i diverse dagcentre. Ikke mindst de pårørende til handicappede ældre bliver berørt af ikke mere at have én eller to ugentlige frieftermiddage, hvor de måske kan få lidt luft fra en ofte meget bunden og triviel hverdag.
Jeg har aldrig i de snart ti år, jeg har været i hjemmeplejen, hørt så mange kolleger tvivle på, om de nu også vil blive i sundhedssektoren, som nu. Hvor svært kan det være for de øverste i systemet at forstå noget ganske simpelt, nemlig at ordentlige vilkår på arbejdspladsen holder på stabile og dygtige medarbejdere, hvorimod det modsatte betyder flere sygedage (flere udgifter til kommunen) og vikarer (flere udgifter til kommunen).
Og så lige en uppercut hér til sidst. Måske det ville være en rigtig god idé, at folk, der får en førtidspension i en forholdsvis ung alder, skal revurderes efter et par år. Personligt kender jeg en del, som både kan arbejde 20 og 25 timer om ugen, efter pensionen er i hus.
Deres pension kunne i dén grad være brugt til nogen, som virkelig har brug for den. Dette er ikke ment som en generel indstilling overfor førtidspensionister, men for de fÃ¥, som uden at blinke og uden samvittighed nasser pÃ¥ vores samfund.”

Skrevet af Lone Meldgaard Thorsø fra Mørke (og fork. af red.) i Randers Amtsavis d. 20. september

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam