Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Hvorfor skal det være så surt??

Tirsdag den 30. marts vedtog et flertal af Grenaa Byråd bestående af Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti grundlaget for driften - og dermed udvidelsen - af Grenaa Idrætscenter. En række foreninger har dannet GIC-Fonden, der har fremskaffet 3 millioner kroner, der nu kan bruges til gavn og glæde for over 1.000 brugere - især børn og unge. Grenaa Idrætscenter bliver brugerstyret - også et ønske fra byrådet. Tak til GIC-Fonden for et flot og seriøst stykke arbejde.

Venstre’s Kai Hansen efterlyser ligestilling mellem foreninger og taler om skævvridning af foreningslivet her i kommunen i et læserbrev her i Grenaa Bladet i sidste uge. Til det vil jeg gerne udtale følgende: Ingen andre foreninger i kommunen bliver stillet ringere på grund af udvidelsen!
Jeg havde personligt meget gerne set, at vi havde kunnet stå som et samlet byråd bag Idrætscenter-udvidelsen. Projektet er immervæk blevet anbefalet af såvel Grenaa Samvirkende Idrætsklubber som Folkeoplysningsudvalget. Jeg håber ikke, at et hæderkronet parti som Venstre er ved at tage »Janteloven« med i partiprogrammet. Så Kai Hansen: Er det på egne vegne eller på partiets vegne du vil skabe splid mellem foreningerne i Grenaa?
Jeg synes, vi har brug for sammenhold og for at se lyst på fremtiden.

Med venlig hilsen
Erik Hoberg (S)
Viceborgmester i
Grenaa Kommune
Gustav Wiedsvej 26
8500 Grenaa

Kilde: grenaa bladet

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam