Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Grenaa Sygehus – er der en skjult dagsorden?

grenaa bladet: Den 22. marts 2004 var jeg efter henvisning fra en praktiserende læge på Grenaa Sygehus for at få min højre lillefinger undersøgt på grund af en sportsskade.

På Grenaa Sygehus undersøgte en sygeplejerske mig og dernæst en læge. Jeg fik taget røntgenfotos og af disse fremgik det tydeligt, at der var slået et lille stykke af knoglen i yderste led.
Lægen satte en skinne på og sendte mig tilbage til røntgen. Da de efterfølgende billeder viste, at knoglestumpen stadig ikke nåede sammen med knoglen og dermed kunne gro sammen igen, var det et spørgsmål, om der skulle opereres i stedet.
Lægen ringede derfor til Randers Centralsygehus og forelagde dem sagen. I Randers besluttede de, at jeg straks skulle køre til Randers medbringende billederne. Da jeg vidste, at jeg i så fald ikke skulle opereres samme dag, protesterede jeg lidt og spurgte, om de da ikke bare kunne sende billederne til Randers, så de kunne se på dem der. Det havde de faktisk fortalt ved et informationsmøde i kulturhuset i Grenaa i november 2003, at de kunne (og ville) benytte sig af.
Det blev pure afvist i Randers, hvorfor jeg (i min arbejdstid) i bil måtte tage turen til Randers.

Da jeg ankom til Randers, kendte de mig stort set ikke. Der var sket en fejl i indberetningen fra Grenaa - sagde de - for de havde ikke hørt noget, men det lykkedes dem dog efter nogle minutter at finde den rigtige henvisning.
Jeg måtte herefter igennem nøjagtig samme undersøgelse, som jeg lige havde gennemgået i Grenaa.
Først en tur i venteværelset, så undersøgelse af en sygeplejerske og dernæst en læge, som kiggede på billederne fra Grenaa.

De satte derefter min »midlertidige« skinne, som jeg havde fået på i Grenaa, tilbage på fingeren og pakkede den ind i bandage. Så atter en tur i venteværelse og dernæst i røntgen. Da jeg kom tilbage med de nye billeder, så de - for mig at se - nøjagtig ud som dem, der lige var blevet taget i Grenaa.

Lægen overvejede en operation, men kom kort efter tilbage med en overlæge, som fortalte, at risikoen for, at fingeren blev stiv, var større ved en operation, hvorfor jeg blot skulle beholde skinnen på i 6 uger, så skulle de nok vokse sammen igen. Dernæst trak overlægen sig tilbage.
Lægen fortalte derefter, at de lige skulle finde en tid til mig om 6 uger i Randers, idet jeg skulle have taget nye røntgenbilleder for at se, om det var gået som forventet. Jeg protesterede atter og spurgte, om de da ikke kunne gøre det i Grenaa, hvor jeg kommer fra, og hvor de tidligere på dagen havde lavet nogle - for mig at se - udmærkede røntgenbilleder, men det kom åbenbart bag på lægen, der ikke mente, det kunne lade sig gøre.
Lægen ville lige spørge overlægen, der højt og klart sagde: »Nej – det skal være i Randers«.
Jeg kørte derefter tilbage til Grenaa, og på hele turen kunne jeg ikke lade være med at tænke, at hele forløbet viste, at måden Grenaa og Randers Centralsygehus kører på, bestemt ikke er hverken forbrugervenligt eller økonomisk hensigtsmæssigt.

Min oplevelse af hele forløbet er, at sygehuspersonalet i Grenaa har lavet et godt og professionelt stykke arbejde, men at det åbenbart ikke var godt nok for »nogen« i Randers.
Undersøgelsen foretaget i Grenaa havde de Ã¥benbart ikke nok tiltro til, for i sÃ¥ fald mÃ¥ det jo have været nok at se pÃ¥ billederne og læse om Grenaa’s undersøgelsesresultat.
Det virker for mig at se ikke særlig besparende, at man laver nøjagtig den samme undersøgelse, tager nøjagtig de samme billeder og sætter nøjagtig den samme skinne på i både Grenaa og Randers.

Jeg har ligeledes både hørt og læst om lignende tilfælde, hvor man er blevet henvist til Randers med »ting«, som udmærket kunne være blevet foretaget i Grenaa, hvor en læge fra Randers åbenbart kommer 2 gange om ugen for at udføre sådanne »ting«.
Endvidere kan jeg ikke forstå, at jeg ikke kan blive undersøgt efterfølgende (efter 6 uger) i Grenaa. Der er trods alt kun tale om at tage røntgenfotos af en lillefinger.

Man kan ikke lade være med at tænke, at der er en skjult dagsorden, der går ud på at få lukket det sidste af Grenaa Sygehus.
Når året er gået og statistikken viser, at flere operationshold og lignende har stået klar eller været i beredskab på Grenaa Sygehus, og der ikke er dukket patienter op (de er jo blevet henvist til Randers), ja, så er der jo ingen, der kan se fornuften i at køre en sådan ordning videre, og afdelingerne bliver herefter lukket?

Såfremt det ikke er tilfældet, håber jeg virkelig, at »man« i Randers sørger for at informere relevante personer om, at man altså (stadig) godt kan foretage »dagligdags« operationer og lignende på Grenaa Sygehus.

PS: Med hensyn til skinnen, som jo kun blev sat på midlertidig i Grenaa og som kun dækkede det yderste led af lillefingeren, viste det sig, at den faldt af allerede dagen efter, da den jo ikke havde noget at støtte/hæfte sig til, og at jeg derfor måtte tilbage til Grenaa Sygehus og få sat en på, som støtter hele fingeren.

Atter ros til personalet i Grenaa, som beklagede »fejlen« i Randers.
Det er i øvrigt netop lykkedes mig at få min tid lavet om, så jeg nu i stedet kan blive undersøgt på Grenaa Sygehus.

Med venlig hilsen
Kent T. Soelberg
Hornsleths Allé 29
8500 Grenaa

Kilde:

grenaa bladet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam