Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Psykisk terror med motorplæneklippere!

Grenaa Bladet:
»Gud har skabt menneskene, som de bør være. Men de har så mange sære ting for«, står der skrevet i Prædikerens Bog, 7.29.


Jeg ved ikke hvad der inspirerede Prædikeren til disse vise ord for ca. 2300 år siden. Men havde han levet i Grenaa i dag, kunne inspirationskilden være alle de store og tilsyneladende stærke mænd, der kører rundt med motorplæneklippere på deres 200 kvadratmeter store græsplæner - praktisk talt uden afbrydelse i alle døgnets lyse timer fra maj til september. Vi må prise os lykkelige over, at »uhyrerne« ikke er udrustede med projektører.

Jeg skal ikke hovere. Vi kan alle blive ramt af svaghed. Men kunne byens borgere ikke blive enige om at begrænse kørsel med de larmende uhyrer til f.eks. mandag, onsdag og fredag fra kl. 15 til 18 og lørdag indtil kl. 12?
Vi er jo da ellers enige om, at vi bør gøre noget for miljøet. Og det almindelige svineri på gader og pladser her i byen, samt støjforureningen er både umiddelbart synlige og hørlige, og kan undgås uden omkostninger.

P. S. Hvis jeg skulle placere en virksomhed ville alt tælle med. Grenaa’s meget vellykkede byplan og arkitektur ville tale for. Svineriet i det offentlige rum giver modsat et indtryk af et inkompetent samfund i opløsning.

Med venlig hilsen
Søren Kjærsgård
Ludvig Holbergsvej 16
8500 Grenaa

Kilde: Grenaa Bladet

/Søren Kjærsgård


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam