Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Beslutningen om institutioner er en ommer

Tom Bytoft, medlem af børne- og ungeudvalget i Norddjurs, gør hér opmærksom på at nedlæggelse af børneinstitutioner i Grenaa, for at oprette én super-institution, hverken kan begrundes med pædagogiske eller økonomiske fordele. Derfor kalder han beslutningen en ommer.


Tom Bytoft.
"Et stort flertal i Norddjurs byråd, herunder også de fleste af mine egne venner i Socialdemokratiet, besluttede på det sidste byrådsmøde at lukke Vores hus, og vuggestuen på Åboulevarden i Grenå, for at flytte disse institutioner til en ny stor fremtidig institution med 150 pladser, placeret ved Kattegat skolen.

Det at skabe nye rammer for pædagogik, og bedre fysiske muligheder for børnene er der ikke noget galt i, problemet er blot at der i beslutningen ikke er nogen form for pædagogisk, eller økonomisk begrundelse, hvorfor det netop er disse institutioner, der skal lukkes.

Det der sker nu, er at vi samler alle vuggestue børn i Grenå området i en stor enhed, og det er efter min menig ikke den rigtige beslutning. Vuggestue børn har behov for relativt små rammer, de har behov for nære og tætte voksne, og et overskueligt fysisk miljø såvel ude som inde, og dette vil være nærmest umuligt at skabe i det nye tilbud.

Ud over dette er der også en klar disharmoni i forholdet mellem vuggestue børn, og børnehave børn. Dette vil betyde at børn der er indskrevet i vuggestue afsnittet i den nye store institution, ikke kan være sikre på at kunne fortsætte i børnehave i samme institution, men skal have et institutions skifte når de skal starte i børnehave. Og det kan vel ikke kaldes tryghed for hverken børn eller forældre.

Med beslutningen om at lukke de to navngivne institutioner, er der heller ikke levet op til kravet om at der skal være 150 børn i den nye institution, og dermed kan der ikke opnåes den rationaliserings gevinst, der er indregnet i budgettet, og som netop var en af begrundelserne for at bygge en nye stor institution.

Dette vil efter alt sansynelighed betyde, at der skal lukkes endnu en institution i Grenå, eller at det manglende børnetal skaffes ved at nedlægge pladser i dagplejen. Dette kan vel heller ikke kaldes tryghed, at vort personale, og forældrene endnu engang skal gå og vente på, hvem lukningen skal gå ud over denne gang.

Jeg kan derfor konstatere, at hverken pædagogiske, eller økonomiske argumenter har haft nogen betydning i beslutningen om at lukke disse to institutioner, og må derfor opfordre til at dette er en ommer, og at der bliver taget en ny beslutning der reelt kan betyde tryghed for børn, forældre og personale, samtidig med, at der leves op til de økonomiske forventninger, der har været til projektet.

Med ønsket om en god sommer."

Kilde: Tom Bytoft, medlem af børne- og ungeudvalget i Norddjurs, i Lokalavisen Norddjurs, onsdag d. 4/7.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam