Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Venstre varmer op til en kulsort klimapolitik

SF´s ordfører i Folketinget Jonas Dahl prøver hér at kalde Vestre til besindelse i klimapolitiken.


Jonas Dahl.
Den globale opvarmning er en realitet, og det er efterhÃ¥nden længe siden, at der stadig var nogen, der troede pÃ¥ Lomborgs blåøjede klima-optimisme. Og netop derfor kan man undre sig over, at Venstre stadig stiller spørgsmÃ¥lstegn ved vigtigheden af Danmarks rolle som forgangsland pÃ¥ det grønne omrÃ¥de. Det er uforstÃ¥eligt, at Venstres formand Lars Løkke Rasmussen vælger at stille sig udenfor og surmule, nÃ¥r det gælder vores fælles klima – og i sidste ende vores børns fremtid.

Regeringens mål om 40 pct. reduktion af drivhusgasserne inden 2020, er en ambitiøs grøn klimapolitik. Selvom Danmark aldrig har været den tungeste vægt på CO2-udlednings-vægtskålen, så er en ambitiøs klimapolitik afgørende, så vi som foregangsland kan være med til at holde gang i den grønne udvikling, der skal sikre både klimaet og skabelsen af job. Derfor har regeringen nu lagt sin klimaplan frem, som skal sikre, at Danmark når de ambitiøse mål for vores klima.

En stærk dansk indsats på det grønne område er afgørende for vores klima og for vores børnebørn, som skal arve klimaet efter os, og samtidig skal vi ikke være blinde for, at en storstilet satsning på grøn teknologi også kan kaste masser af nye arbejdspladser og vækst af sig.

Desværre er der partier, der stadig hænger i bremsen, og med Venstres seneste udmeldinger i forhold til regeringens klimaudspil fortsætter de med at ligge i den kulsorte klimahængekøje - og det er på et område, hvor tid bestemt ikke er en uvæsentlig faktor.
Klimaforandringerne er her allerede, og vi er nødt til at handle nu - ikke bare for vores egen skyld, men også for de kommende generationers skyld.

Derfor er det på tide at Venstre kommer op i gear og dropper deres sorte klimapolitik, så vi i stedet sammen kan sikre en reduktion af CO2 og som foregangsland fortsat kan være med til at gøre en afgørende forskel for vores klima.

Med venlig hilsen
Jonas Dahl
Medlem af Folketinget for SF
Politisk ordfører for SF og Trafik samt Uddannelsessordfører
Christiansborg
DK-1240 København K.
Dir. +45 33374418

Kilde: Jonas Dahl, politisk ordfører for SF i Folketinget.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam