Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Skattelettelser tilgodeser bilister

En fremtrædende århusiansk Venstre-politiker roser i det følgende regeringen for en efter hans opfattelse vellykket skattepolitik:


”VK-regeringens skattestop har nu virket i næsten 1.000 dage, og nu får vi så også reelle skattelettelser – det mærker vi alle fordelene af.
For bilejerne er gevinsten af skattestoppet ganske betydelig. Sammenlignet med, hvad det kostede under SR-regeringen, vil en bilejer, der købte sin bil i 2002, i løbet af den tid, han ejer bilen, let kunne spare mange tusinde kroner.
Det er dyrt at have en bil i Danmark. Udgiften til bilen som transportmiddel udgør for mange familier betydelige poster på de private budgetter.
For mange er bilen en nødvendighed, blandt andet på grund af store geografiske afstande mellem bopæl og arbejdsplads. Mange familier har altså ikke noget reelt valg i forhold til at fravælge bilen som transportmiddel og dermed spare penge. Men bilejerne har trods alt fået lettet noget af den økonomiske byrde under VK-regeringen.
Regeringen har indført et skattestop for vægtafgiften og ejerafgiften. Det vil sige, at satserne er fastlåst på 2002-niveau mod tidligere årlig regulering. Ikke bare ejerskab, men også brugen af biler i Danmark er igennem tiderne blevet kraftigt beskattet via benzinafgiften.
SR-regeringen formåede at ændre afgiftssatsen på en liter blyfri benzin i perioden 1993-2001 hele 14 gange.
VK-regeringen har til sammenligning ikke rørt ved benzinafgiften i sin regeringsperiode. Derimod har VK-regeringen i forbindelse med skattereformen nedsat registreringsafgiften ved ekstraordinære prisstigninger på personbiler.
Alt i alt sparer bilejerne i forhold til tidligere både på køb, besiddelse og brug af deres biler. Dét er positivt, for på dén måde frigøres der penge til husholdningernes egen disposition.
Men står det til De Radikale, skal det ikke blive ved med at være sådan. R varslede for ikke længe siden, at hvis de får magt, som de har agt, vil benzin- og diesel-afgifterne blive forhøjet. Hos De Radikale har borgernes penge det åbenbart ikke bedst i borgernes egne lommer, men derimod i statskassen. Det selv samme parti vil desuden ophæve skattestoppet, selv om Lykketoft i forsommeren bebudede, at skattestoppet vil fortsætte under en kommende SR-regering, om end i en revideret udgave.
Tilsyneladende har S og R problemer med at finde en fælles skattepolitisk kurs.
Men dem om dét – så længe vi andre kan mærke de håndgribelige fordele af den nuværende regerings succésfulde skattepolitik – blandt andet for bilejerne.”
Skrevet af Venstres energipolitiske ordfører, Kim Andersen, i Randers Amtsavis d. 17. juli

Kilde: Randers Amtsavis

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam