Tak til
 






  
05/05 2023

Hvor skal vi så lege?

Af Randi Sørensen
Skovbakken 27
Ryomgård

Det var noget af et chok, da vi henover sommerferien erfarede, at den meget anvendte ”Skjold” skulle bebygges. Kommentarerne fra vores børn på 9 og 11 år var:


- Hvor skal vi så lege, spille fodbold, møde vores kammerater efter skoletid og om aftenen. Hvad med de dejlige timer med vores lærer, hvor vi har været på Skjold og lært om forskellige dyr, planter, og ikke mindst leget og været sammen med vores skole kammerater på en sjov og lærerig måde.
- Kommunen må være meget ond siden de vil tage vores ”legeplads” fra os.
- Giver I ikke kommunen penge hver måned (skat)? Hvorfor vil de så bygge på det eneste sted, hvor vi kan lege?
Vores første tanke: Har kommunen virkelig råd til at bygge? Hvad med de nedskæringer, som kommunen foretager på daginstitutionsområdet; skolerne, ældreplejen, vejene, snerydningen og ………
Vi kunne blive ved med at opremse besparelser.
Som gammel dagplejemor, brugte vi ofte Skjold og omkringliggende grønne områder til vores udflugter. Vi kan se, at de nuværende dagplejere stadig ofte indtager Skjold til stor glæde for de mindste børn (de kommende vælgere og skatteydere).
Jeg kan se, at også børnehaverne bruger Skjold flere gange om ugen. Det er dejligt at se børnene løbe på hele Skjold. Man kan næsten se i Deres øjne, at de tænker: den bedste dag i mit liv. Tænk at få lov til at lege på en kæmpe fodboldbane,(uden at have en voksen lige i nærheden), løbe i skoven og på skrænterne. Det er livet.
I Marienhoffskolens mindste klasser er udflugterne ofte gået til Skjold. Det grønne areal er tilpas langt fra skolen og langt nok væk fra skolen til at være en udflugt. Børn i den aldersgruppe er som bekendt meget nysgerrige. Den nysgerrighed kan de få stillet på Skjold, da der er både skov og krat, bakker og en dejlig bane, hvor man må være. Skoven er jo som bekendt blevet lukket for offentligheden med hegn.
En almindelig dag kan der ofte være op til 25 børn i alle aldre, som har fundet sammen på trods af alder, køn, interesser, handicap, hudfarve, osv.
Kan det virkelig passe at kommunen vil bebygge et så dejligt og rekreativt område? Er der virkelig ikke andre områder i Ryomgård som kan bebygges, end lige netop hele byens skønne plet Skjold?

Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam