Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Overordnet styring ønskelig

Som en kommentar til det læserbrev, vi bragte i går fra Randers-konservativ om at støtte op om Tirstrup Lufthavn, bliver i dag imødegået af en mand fra Langå, som i stedet foreslår, at man i stedet for lokale interesser ser på hele Jyllands overordnede trafikforhold. Han skriver:

Karsten Skjødt-Jakobsen vil gerne have lufthavnsdebatten på sporet igen. Han mener, at en ny international lufthavn ved Hammel vil gavne erhvervslivet i Jylland og i vores nye midtjyske region i særdeleshed.
Bliver dét virkelighed, vil en kæmpeinvestering i Hammel Lufthavn ikke give et tilsvarende afkast i konkurrencen med Billund, som Karsten Skjødt-Jakobsen også mener har en hensigtsmæssig placering for jysk erhvervsliv. En lufthavn ved Hammel vil også være til betydelig géne for det omliggende tæt bebyggede samfund med støj- og luftforurening m.v.
I stedet kunne man, udover at bruge de nye regioner som sygehusbestyrelser, også bruge dem til en overordnet planlægning af den jyske trafik. Nord for Randers har man også behov for at komme hurtigt frem til både København og ud af landet. I stedet for, at man sætter dagsordenen i København, må det være mest hensigtsmæssigt, at tre jyske regioner går sammen om trafikplanlægningen i Jylland frem for et utal af kommuner, som næppe bliver enige lige med det første.
Rejser man med tog fra nord, er det en kendt sag, at omvejen omkring Århus forøger rejsetiden. Derfor har man talt om at rette banestrækningen ud mellem Århus og Randers. Dét afkorter tiden, men turen ind til Århus og ud igen vil stadig tage unødig tid. Man kunne i stedet forlægge hovedbanestrækningen direkte mellem Langå og Skanderborg og degradere strækningerne mellem Århus og Langå/Skanderborg til bybane.
Så kunne man etablere en bane med hurtigtog (som det japanske) fra Århus over Skanderborg til Billund. Hér kunne lufthavnen udbygges i nødvendigt omfang. Så undgår man konkurrence mellem lufthavnene, og banen bringer selv ålborgensere til lufthavnen inden for halvanden time. Etableringen kan nemt gøres for dét, man sparer til Hammel Lufthavn, og dét, man tjener ved salg af de store arealer, som DSB får til overs i Århus.
Alt i alt kunne det være en god idé at bruge regionsrådene til noget fornuftigt ved siden af sygehusene – set fra et jysk synspunkt.

Kilde: Skrevet af Arne Nielsen fra Langå i Randers Amtsavis d. 6. januar

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam