Tak til
 






  
05/05 2023

VALG: Hvad med udligningsreformen?

En fagforeningsmand fra Grenå beder i det følgende borgmestrene på Djursland om at holde regeringen til ilden ang. den for vort område så nødvendige udligningsreform:

I skrivende stund har landets førende politikere travlt med at love væsentlige forbedringer til både børnefamilier og ældre i form af billigere daginstitutioner og forhøjet ældrecheck.
Og så, men ikke mindst, loves flere landsdele nu økonomiske midler til at fremme beskæftigelsen. Men hvad med de kommuner, der mere og mere er lovet en økonomisk udligningsreform for flere år siden? Indtil nu findes der utallige eksempler på, at den nuværende regering kun har været medvirkende til at basere sin beskæftigelsespolitik på løntilskud og kommunale aktiveringsfabrikker o.s.v. I mange tilfælde i direkte konkurrenceforvridning med det private arbejdsmarked.
Når man er villig til at lade millionerne rulle, må det også være på sin plads, at de såkaldte ”fattige kommuner” – dem, der er sat under administration fra statens side, samt de kommuner, hvor det virkeligt står sløjt til med økonomien – at de også bringes på banen i dét valgcirkus, der kører over skærmen i den korte og hektiske valg-kamp. Det kunne være rart, om de borgmestre, der i fællesskab beskrev de ting, de i sin tid mente, der skal til i en udligningsreform, stod frem nu, inden kommunalreformens konsekvenser viser sig. Man har altid sagt, at en god offentlig sektor er lig med en god privat sektor.
I den kommende kommunalreform siger regeringen, at reformen skal være udgiftsneutral, men hvad hvis udgangspunktet bliver et andet for de såkaldte ”fattige kommuner”, hvis de allerede er tvunget til at starte med nedskæringer bare for at få det nogenlunde til at hænge sammen økonomisk inden sammenlægning med andre kommuner? Så bliver det ikke den bedste ”fællesnævner”, man tager med over i den nye kommune, og hvad er så formålet? Dårligere service? Alle strukturændringer koster – i hvert fald i starten – så kan det da godt være, at der kan være fordele på sigt, men de fordele er slet ikke nævnt nogen steder. Det skylder man da i det mindste at forklare borgerne/vælgerne og de ansatte.

Kilde: Skrevet af SID-tillidsmand Ole Andersen fra Grenå i Randers Amtsavis d. 28. januar

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam