Tak til
 






  
05/05 2023

VALG: Hvad skal ældre med frit valg?

En lokal S-politiker forstår ikke, hvorfor regeringen lader pengene til de ældre bruge på frit valg. Hun skriver:

De ældre og syge er gidsler i regeringens ideologiske felttog. I mine 18 år som leder inden for ældreområdet har jeg utallige gange interviewet ældre om deres ønsker til forbedring af hjemmeplejen. Jeg har aldrig hørt de ældre efterlyse muligheden for at vælge mellem en kommunal eller privat leverandør af hjemmeplejen.
Derimod har jeg ofte hørt ønsker om mere hjemmehjælp, at hjemmehjælperen har tid til at snakke, muligheden for ledsagelse til en tur ud i den friske luft og ledsagelse til indkøb.
Regeringen lovede i 2001:
1) Mere hjemmehjælp til borgerne.
2) Bedre arbejdsforhold for social- og sundhedspersonalet.
3) Regelforenkling.
Regeringen meldte ud, at kommunerne ville få 0,5 mia. kr. til ældreområdet. Alle var glade. Men hvad skete? Kommunerne blev pålagt at indføre ”frit valg”.
Frit valg er dyrere for kommunerne. Kommunerne har været nødt til at sætte serviceniveauet ned, så borgerne får mindre hjemmehjælp. Vi er mange, der har det svært med, at der bruges så mange penge på administration, frem for at give borgerne mere hjemmehjælp og social- og sundhedspersonalet bedre arbejdsbetingelser.
Der er al mulig grund til, at regeringens ideologiske felttog bremses ved valget d. 8. februar. Hvis ikke vil det for alvor brede sig til børne-, skole- og sundhedsområdet. Vi deler Lægeforeningens, forbrugerrådets og Dansk Sygeplejeråds bekymring for, at regeringen vil indføre brugerbetaling i sundhedsvæsenet.

Kilde: Skrevet af S-byrådsmedlem og formand for S-gruppen Ninna Thomsen fra Ebeltoft i Randers Amtsavis

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam