En Randers-borger har en kommentar til et læserbrev forleden fra Mogens Nyholm (R), hvor han beskrev sin og de radikales politik som menneskelig. Det er hun bestemt ikke enig i og skriver:
Et læserbrev lørdag d. 5. februar fra Mogens Nyholm (R) om mærkesager, godt hverdagsliv og politikerlede.
Han fortæller også om, at hans valgprogram gælder om at skabe rammer, så unge som gamle har et godt hverdagsliv. Så er det, jeg må minde dig om, at én af Det radikale Venstres mærkesager er: mindre dagpenge til dem, der uforskyldt er blevet arbejdsløse!
Er det på dén måde, at de arbejdsløse skal have et godt og indholdsrigt hverdagsliv?
Ja, jeg forstår godt, politikerlede opstår, når alle de tomme ord flyver rundt i luften, og jeg synes, den røde tråd i din politik har slået knuder.
Kilde: Skrevet af Evy Andersen fra Randers i Randers Amtsavis d. 8. februar
rex