Tak til
 






  
05/05 2023

VALG: Louise Gade og Djursland

Hér på selveste valgdagen har vi fået endnu en artikel fra staben omkring Jan Petersen. I dag tager han fat i Århus`s Venstre-borgmester, som han har følgende kommentar til:

Jeg forstår ikke, hvorfor borgmester Louise Gade betragter det som et problem for Århus, at der også vælges folketingsmedlemmer fra f.eks. Djursland”, siger det socialdemokratiske folketingsmedlem Jan Petersen.

”Det er naturligt, at jeg kæmper for, at Djursland fortsat er repræsenteret i folketinget og de behov for forbedringer, som vi har på Djursland. Men det betyder ikke, at jeg ikke også er østjyde i folketinget. At Louise Gade ikke har inviteret folketingsmedlemmer udenfor Århus Kommune til møder på Århus Rådhus, er hendes problem, og jeg
vil opfordre til, at borgmesteren i Århus betragter folketingsmedlemmer og kandidater udenfor Århus som partnere i en fælles kamp for, at Østjylland får varetaget sine interesser.

I mit arbejde som folketingsmedlem og arbejdsmarkedsordfører for socialdemokraterne i denne valgperiode har jeg arbejdet overalt i amtet og herunder i Århus. Det vil jeg gerne fortsætte med. Det tror jeg også er i Århus interesse”, slutter Jan Petersen.

Kilde: Indsendt til Djurslands Netavis d. 8. februar

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam