En Randers-borger er bekymret på de svage gruppers vegne i samfundet, for hvem tænker på dem, når de store partier skal til at indfri deres dyre valgløfter, skriver han:
Under valgkampen var det ikke let at se forskelle mellem V og S. Dét tydede på, at når der mellem valgene er ringe politisk aktivitet, er det vanskeligt at forelægge en samlet politik med støtte i det enkelte partis centrale værdier. Man må da klare sig med enkle konkrete budskaber. Det blev vigtigt for partierne ikke at byde mindre end de øvrige.
Jeg har tidligere slået til lyd for, at partierne burde fortælle, hvad der kunne samarbejdes om, og hvad der ikke egnede sig hertil. Det var der tilsyneladende ikke behov for. Under valgkampen taltes der ikke meget om samarbejde, men store forskelle var der jo heller ikke. Det lover godt for Folketingets samarbejde de kommende år. Der er dannet en ny regering, og der foreligger et regeringsgrundlag med elementer fra valgkampen. Regeringen vil kunne gennemføre meget alene med DF. Man må dog håbe, at der inviteres bredt. Andet vil være uklogt.
Det er en lidt bevidst optimistisk vurdering. For kort efter valget stod det klart, at et par partier i centrum-venstre-koalitionen, S og SF, vil virke for at kunne tydeliggøre deres politik forud for næste folketingsvalg og vel også for at blive styrket til at skaffe sig indflydelse i den kommende folketings-periode – tale med større autoritet. Sideordnet lægges der op til valg af nye formænd – gode formidlere af partiernes værdier. Bedre sent end aldrig! Når man tænker på den lidt overfladiske valgkamp, kan man godt være i tvivl om, hvad der er givet tilslutning til. Er det alene partiet, eller har vælgerne kunnet få øje på politikken? Regeringen gik til valg for at få et fornyet mandat til at fortsætte sit arbejde. Dét fik den. Lidt bevægelse inden for ”familien”, men samme mandattal som ved valget i 2001.
Centrum-venstre udvekslede også stemmer og gik fire mandater frem på bekostning af Kristendemokraterne. De lagde forud for valget ikke skjul på, at de ville pege på Anders Fogh Rasmussen som statsminister.
Kristendemokraterne har i årenes løb vist stor ansvarlighed over for de svageste borgere og ikke mindst forståelse for de etniske grupper. De har arbejdet henover midten og medvirket til at vanskeliggøre blokpolitik. Der må være nogen, der tager over. Så vi kan få en anstændig politik i forhold til de svageste.
Hvem blev vinder henholdsvis taber ved dette valg? Spørgsmålet er ikke helt enkelt at besvare. Jeg er mest optaget af, at flere partier får mulighed for at blive vinder, hvis man evner at indgå i flere samarbejder, end der var mulighed for i sidste folketingsperiode. Hvem vil ikke være vinder?
Kilde: Skrevet af Preben Jensen fra Randers i Randers Amtsavis d. 23. februar
rex
05/05 2023
