Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

læserbrev: Skamløst og illoyalt angriber borgernes »vagthund« i byrådet påny en kollega!

Så har han gjort det igen... Bent Andersen! Den mand ejer hverken skamfølelse eller loyalitet over for sine byrådskolleger. Jeg kunne mistænke BA for at anse sig selv for Grenaa’s svar på Randers’ vagthund Bjarne Overmark. Dertil er kun at konstatere, at BA’s format ikke når BO’s til sokkeholderne.

Man kan spekulere over, hvorfor BA skal hænge Erik Hoberg ud i pressen på denne nederdrægtige facon, når han har mulighed for at angribe EH i byrådssalen - hvilket ville være det naturlige forum. Men nej. EH skal have den store tur i den offentlige vridemaskine! Hvis det er BA’s hensigt at fremstille sig selv som de gamles frelser og vagthund ved at sværte EH sådan til, er det totalt mislykkedes for ham. Hans modbydelige bagholdsangreb på en byrådskollega fortæller mere om BA’s format... eller snarere mangel på samme!!
»Føj for pokker Grenaa« skriver BA. Tjae, dertil er jo kun at bemærke, at hvis BA har det så dårligt med Grenaa, kunne han jo passende rykke sine teltpæle op og forlade byen. Det vil sikkert kun hans (få) tilhængere og proselytter begræde, og dette kommer vi os sagtens over.
Det er tilsyneladende fuldstændigt forbigået BA’s opmærksomhed - hvilket ikke kan komme bag på nogen - at hvis det kniber med at finde de økonomiske midler til de forhold BA angriber EH for, kan man stort set takke den borgerlige regering herfor ved deres skattestop og fastfrysning af kommunernes økonomiske råderum. Kommunerne pålægges flere og flere opgaver uden økonomisk kompensation. Hvordan kan BA da tro, at man kan udføre disse opgaver, uden at der tilføres midler hertil? Men BA kan måske anvise hvilke samfundsgrupper, det så skal gå ud over. Faktuelt er der sket beskæringer på stort set alt - offentlig service, uddannelse o.m.a - i den borgerlige regeringstid. Og så enkelt og ligetil som BA beskriver det, er sandheden ikke.
Og endelig BA. Jeg har kendt EH gennem mere end 37 år som et gennemført hæderligt og redeligt menneske, hvis ageren ikke med rette kan gøres til genstand for den mistænkeliggørelse, du udsætter ham for. Er der nogen, som har kæmpet - og som fortsat kæmper - for de ældres vé og vel her i kommunen, så er det EH!
Og med mit kendskab til dig og din moralske habitus - tjae det danske sprog ejer ikke ord, der på dækkende og fyldestgørende vis kan beskrive dette. Gør du os alle sammen en stor tjeneste: Pak du din kuffert og forlad Grenaa - hvis du ikke kan lide lugten i bageriet!!

Tekst & Musik
Jens Jensen
Fuglevænget 8
8500 Grenaa

Kilde: grenå bladet

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam