En mand fra Randers har gjort sig nogle virkeligt interessante tanker om, hvordan man kunne gøre, i stedet for, som regeringen har lagt op til, at fremskynde unges debut på arbejdsmarkedsmarkedet. Han skriver:
Jeg kigger på alt andet end de formelle kvalifikationer.” Sådan faldt ordene fra en direktør og indehaver i et mellemstort revisionsfirma forleden, da jeg sad til en forretningsmiddag, og samtalen faldt på, hvad man som chef i en privat virksomhed lægger vægt på, når man skal ansætte nye unge medarbejdere. Herefter uddybede vedkommende sit udsagn: ”Vi kigger på, hvad det unge menneske har lavet udover at tage sin uddannelse. Efterskole- eller højskoleophold, lederopgaver i frivillig foreningssammenhæng, udlandsrejser m.v.”
Det er da besynderligt, at samtidig med, at den ene erhvervsleder efter den anden kommer med lignende udsagn om rekruttering af nye medarbejdere – udtalelser der i øvrigt støttes af topfolkene i Dansk Industri (DI) – så fremkommer regeringen i sit regeringsgrundlag med dén erklæring, at 10. klasse skal afskaffes.
Unge mennesker skal efter 9. klasse være klar til at vælge en ungdomsuddannelse, fordi vi skal have disse unge hurtigst muligt ud på arbejdsmarkedet – den lige vej – uden ”spildår” på efterskole, højskole eller andre ting, som medvirker til at skabe hele mennesker med udsyn og sociale kompetencer.
Jamen, hvorfor er dét dog den fremherskende holdning, når både erhvervsledere og den sunde fornuft siger os, at det er godt, at unge mennesker udvikler sig på en måde, så de er bedst muligt rustet til voksenlivet i en hyper-kompleks fremtid?
Ja, hvorfor? Jeg tror, at svaret skal findes et helt andet sted. For 25-30 år siden havde vi i Danmark meget store problemer med ungdomsledighed. For at skabe plads til de unge på arbejdsmarkedet vedtog et bredt flertal i Folketinget, at mennesker på 60 år, som havde været på arbejdsmarkedet i mange år, skulle gives mulighed for at trække sig tilbage. Den såkaldte efterløn blev vedtaget og indført. Primært for at løse et ungdomsarbejdsløshedsproblem.
Situationen i dag er en helt anden. Vi har meget små ungdomsårgange, og vi ser ikkke den samme fysiske nedslidning blandt 60-årige på arbejdsmarkedet. Men der mangler politisk mod og visioner til at træffe de nødvendige og fremadrettede beslutninger.
For mig at se svarer det lidt til, at en læge siger til en patient: ”Du fejler noget andet end dét, jeg behandlede dig for sidst, men jeg har nu alligevel valgt, at du skal fortsætte med den samme medicin.” Samfundet er i dag i en helt anden situation, end vi var i i slutningen af 1970`erne og begyndelsen af 80`erne. Der skal en ny og anden medicin til, men alligevel ordineres der fortsat efterløn til sunde og raske mennesker på 60 år.
Vi kan ikke både komme senere ind på arbejdsmarkedet (sammenlignet med tidligere), ønske en kortere ugentlig arbejdstid, tidlig tilbagetrækning som 60-årig, skattelettelser samt fortsatte stigende forventninger til kvalitet og serviceudbud fra den offentlige sektor. Det hænger ikke sammen.
Så længe et flertal i Folketinget fastholder 60-åriges ret til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, er det klart, at vi er nødt til at presse de små ungdomsårgange hurtigst muligt ud på arbejdsmarkedet og se stort på, om de får de nødvendige sociale kompetencer, der skal til for at udvikle såvel samfundet som sig selv i en sund retning.
Bevar 10. klasse, bevar efterskoler og højskolers mulighed for at give de unge kompetencer, som de kan bygge videre på resten af deres liv, og lad så os andre tage et par år mere på arbejdsmarkedet for at få det hele til at hænge sammen.
Kilde: Skrevet af udviklingskonsulent Niels Bach fra Randers i Randers Amtsavis d. 18. marts
rex
05/05 2023
