Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

læserbrev: Jeg takker for tilliden SF-Norddjurs

Åbent brev til medlemmerne af SF-Norddjurs - og alle andre interesserede i øvrigt:
Tak for tilliden siger jeg, fordi medlemsmødet 17/3 valgte mig som SF’s spidskandidat til valget i Norddjurs Kommune 15. november 2005. Jeg har mod på det, for vi er i gang med vigtige ting i SF lokalt, på Djursland, i min nuværende Grenaa Kommune og i Norddjurs-området. Det har været rigtig positivt at udarbejde SF’s visionsprogram omkring bosætningen på Djursland med SF’ere fra hele halvøen.


Det har også været spændende at omstille vores partiforening til den kommende Norddjurs Kommune. At Tom Mortensen har støttet mit ja til opstilling på denne plads på SF-listen, har også været vigtigt for mig.
Norddjursland har udkantproblemer. Her er brug for et socialt engagement og en miljøindsats. Via mit arbejde som sekretær i Nordisk Råd møder jeg udkantproblemer og marginalisering i andre nordiske lande i langt højere grad end herhjemme. Men alligevel: Det er præcis de samme mekanismer, der gør sig gældende. Og i Danmark er der ikke opmærksomhed på behovet for at styrke decentral udvikling. Centralisering gennemføres på næsten alle områder, skjult eller åbenlyst.
SF har gode bud på en lokal udvikling: Gendannelse af Kolindsund, satsning på uddannelse, satsning på udvalgte, lokale erhverv/brancher og på en styret udvikling af de unikke naturværdier, vi har inde i landet og langs Norddjurs’ kyster.
Nogle siger, at klassesamfundet er afskaffet. Det er som regel folk, der selv har deres på det tørre. Og ganske vist har vi ikke et klassesamfund, som da Grenaa Dampvæveri og industrisamfundet slog igennem. Men globaliseringen slår igennem alle vegne, i Ørsted, Ørum, Auning, Grenaa og på landet. Der er jo ganske mange, som ikke har den store indflydelse på egen arbejdssituation. Eller slet ikke har et arbejde. Eller har et midlertidigt arbejde på uværdige vilkår. Globaliseringen gør klassesamfundet mere sammensat. Og former virksomheder og lokaliteter og mennesker, som står godt rustet og nogle som svagt stillet under disse vilkår. For os på Djursland er infrastruktur afgørende. Vigtigst er den »menneskelige infrastruktur«, nemlig uddannelse.
Med de store kommuner skal vi passe på demokratiet. Det får vanskeligere vilkår. Det skal stadig være sådan, at det at sidde i kommunalbestyrelsen ikke er et erhverv. Det er et tillidshverv parallelt med en almindelig hverdag, familieliv og arbejde i den pulserende verden. Så der bliver brug for at inddrage borgerne meget mere i de enkelte lokalsamfund i den meget vidtstrakte kommune, geare den kommunale forvaltning - placeret både øst og vest i kommunen - til øget åbenhed og nærhed for de mange forskellige lokalsamfund og lav bedre kontaktnet, både elektroniske og med levende mennesker.
Nu skal vi videre med valgforarbejdet, så Norddjursland får en stærk venstre-grøn repræsentation!

Med venlig hilsen
Mads Nikolajsen
Hornsleths allé 26
8500 Grenaa

Kilde: grenå bladet

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam