Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Samarbejde er nøglen til turisme-succés

Venstres nye folketingsmedlem fra Grenå-kredsen skriver begejstret om den nye kulturturisme-handleplan. Hun er dog af dén opfattelse, at den kun kan lykkes ved samarbejde mellem de forskellige lokale aktører:

Det er med meget, meget stor fornøjelse og konstant tilbagevendende øjeblikke af oplivelse, at jeg har læst den nyligt udkomne kulturturisme-strategi for Grenå-Nørre Djurs-området, som Destination Djursland har udarbejdet.
Det er et stykke arbejde, som i dén grad er til stor gavn for Djurslands fremtid, hvis blot nogle af de idéer og visioner, den rummer, kan blive til en realitet.
Jeg har altid set på Djursland som et udpræget turisme-rejsemål.
Vi har på Djursland unikke naturområder med skove, plantager, lystbådehavne og smukke kyster. Selve beliggenheden ved havet er et kæmpe-potentiale set med turisme-briller på.
Vi har forlystelsesparker, muséer, kirker, herregårde, en spændende historie og et aktivt kunstnermiljø – fantastiske muligheder, som kan udnyttes meget bedre til fordel for Djursland.
I rapporten nævnes nogle kulturtilbud, og ét ord har jeg hæftet mig ved, nemlig samarbejde.
Der tales om, at visse kulturtilbud kan opfattes som konkurrence blandt de forskellige attraktioner, men det kan jo også blive ændret fra konkurrence til samarbejde.
Djursland har brug for alle disse attraktioner, men det er også vigtigt at se på landet i et større perspektiv, så det ikke bliver opdelt i små lukkede lokalattraktioner, der kun vil deres eget vel.
Hvis de forskellige aktører gik sammen og blev til samarbejdspartnere – selvfølgelig kun i dén grad, det er muligt, men alligevel med et samarbejde, der gik på kryds og tværs hen over de forskellige attraktioner – kunne Djursland blive markedsført i en helt anden grad, end det i dag er tilfældet.
Jeg er sikker på, at Djursland er på vej frem, men jeg er også sikker på, at kodeordet er samarbejde.

Kilde: Skrevet af V-folketingsmedlem Anne-Mette Winther Christiansen fra Grenå i Randers Amtsavis d. 31.

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam