Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Lover godt for ny kommune

Knud Andersen fra Dansk Folkeparti i Nørre Djurs synes, det ser godt ud med den entusiasme og det gåpåmod, der foreløbig bliver vist i sammenlægningsprocessen. Han skriver:



På et tværpolitisk visionsseminar på Hotel Kysten i Grenå d. 25. april for politikere og administration fra Sønderhald, Rougsø, Nørre Djurs og Grenå kommuner var det ikke visionerne eller viljen til at gå i dialog med hinanden, der manglede. Det hele foregik i en venlig, inspirerende og konstruktiv atmosfære på tværs af partiskel. Hvis denne gode atmosfære og samarbejdsvilje fortsætter i den nye storkommune – og hvorfor skulle den ikke dét? – kan det ikke gå helt galt. Med et konstruktivt og tillidsfuldt samarbejde mellem politikere og adminstration er der lagt et solidt fundament.
Indgangsvinklen til en velfungerende kommune bør ikke være en partipolitisk tilgang, men pragmatisk – på tværs af partiskel.
Der vil komme mange vanskelige, men nødvendige beslutninger, der skal tages stilling til uden at ryste på hånden. Det vil kræve, at både politikere og administration kalder en spade for en spade og er i stand til at være rygende uenige, uden at det går ud over evnen til samarbejde. Gøre sig det klart, at en hvilken som helst beslutning vil have modstandere og tilhængere. En politiker eller administrator med udpræget hang til konfliktskyhed eller ubeslutsomhed vil være en bremsklods i dén her sammenhæng. Det skal være folk med holdninger, som ikker er bange for at vedstå sig dem, og som er i stand til at tage de øretæver, der uundgåeligt falder af.
Et stærkt kommunalt samarbejde skal funderes på de stærke og målbevidste for at skabe rammerne for en tryg og meningsfyldt tilværelse for alle borgere i kommunen med overholdelse af de pligter og rettigheder, der er en nødvendighed for en human, livsbekræftende og dynamisk udvikling på et demokratisk grundlag.

Kilde: Skrevet af DF-komm.best.-medlem Knud Andersen fra Bønnerup i Randers Amtsavis d. 9. maj

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam