Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Læsrebrev : Kære Venstre-folk – vågn dog op!

Man kan ikke beskylde Venstre-folk i de norddjurske kommuner for at handle særlig fornuftigt.
Ved at vælge Jens Peter Jellesen som Venstres kandidat til borgmester til en ny stor kommune har man næsten på forhånd udelukket sig selv for at få eller beholde borgmesterposten.
Man har så i allerhøjeste grad, hvis man holder fast i kandidaten og han - hvad guderne må forbyde - skulle gå hen og blive valgt, åbnet for mulighederne for, at Venstre igen skal opleve at have en borgmester, hvor den ene skandale efter den anden vil rulle op i medierne.


Jeg vil, hvis dette skulle ske, garantere for, at Jens Peter Jellesen vil blive den Venstre-borgmester
i Danmark, der vil blive den mest omtalte borgmester i medierne omkring de nye storkommuner, men på den dårlige måde.
Og hvorfor vil man så opleve det? Det vil man fordi man har valgt en kandidat, der flere gange er blevet anmeldt til Statsamtet i Århus, som har tilsynet med kommunen. Sager som alle som en er gået borgmesteren og han kommunaldirektør imod. Men hvis afgørelser og henstillinger man stort set har valgt at ignorere. Man risikerer med andre ord at vælge en kandidat, der tror, at han selv - sammen med kommunaldirektør Søren Brixen og forvaltningschef Finn Byrialsen - kan opfinde egne regler og love - og gør det. De har også bevist igennem næsten 4 års kamp, at man blæser på erhvervslivet og borgernes rettigheder, hvilket må siges at være noget helt unikt for en Venstre-borgmester. Dette kunne man se, hvis man så TV2-nyhederne d. 24 marts, hvor borgmester Jens Peter Jellesen på ynkelig vis og for åben skærm pludselig samme dag erklærede, at en af hans ulovligheder ophørte fra nu af. Ulovligheder, som har været til stor skade for erhvervslivet i området, og som han i hele hans periode som borgmester har været bekendt med, men ikke ville stoppe - før TV2 kom på. Nu har han så, med den udtalelse, over for hele Danmarks erkendt, at han har været ansvarlig for den ulovlige drift af Tørvecaféen i Stenvadcentret.
Man risikerer at få valgt en kandidat, der trods en klar afgørelse og henstillinger fra Arbejdsmarkedsrådet for Århus Amt, sammen med sin kommunaldirektør og forvaltningschef har fortsat med at overtræde reglerne på arbejdsmarkedet.
Man risikerer at få valgt en kandidat, der igennem flere år har været ansvarlig for, at kommunen har beskæftiget underbetalt arbejdskraft i en af kommunens momsregistrerede virksomheder, hvilket jeg har dokumentation for og hvilket der må siges at være ret alvorligt.
Man kan sige, at Venstres sats på Jellesen er en styrkelse af de andre partiers chance for at få borgmesterposten - enten fra starten eller hen i perioden.
Det er mit indtryk, at Jens Peter Jellesen og dele af hans forvaltning i hans borgmesterperiode har holdt store dele af byrådet i Nørre Djurs Kommune uvidende om, hvad der er foregået i de sager, hvor han og hans forvaltning har foretaget sig noget kritisabelt.
Det vil simpelthen være en katastrofe for befolkningen i en ny storkommune med en borgmester og hans forvaltning, der handler som overfor beskrevet. Det må bare ikke ske.
Dette læserbrev kan godt virke som et kraftigt personlige angreb på Jens Peter Jellesen og dele af hans forvaltning,. Men tro mig, jeg ved hvad jeg taler om. Jeg har kæmpet med manden og hans forvaltning i snart 4 år, og er blevet meget rystet over så meget råddenskab og uhæderlighed, der kan findes i så lille en kommune og dens forvaltning. Jeg troede kun det fandtes i Farum.
Der har været flere sager, hvor kommunen har handlet i strid med kommunalfuldmagten, men alene denne sag omkring kommunens ulovlige drift af Tørvecaféen, fylder nok noget der ligner 400 sider. Og kostet skatteborgerne i Nørre Djurs Kommune rigtig mange penge.
Det kunne man have undgået, hvis kommunen i starten havde foretaget 3 henvendelser til bl.a. Konkurrencestyrelsen, Statsamtet og Arbejdsmarkedsrådet.
Udfaldet af de sager der er afgjort, og vi er langt fra færdig endnu, viser jo klart, at anklagerne og dermed også sagerne, har været berettigede.
Så »glæd« jer borgere i en kommende Norddjurs Kommune til en eventuel fremtidig fejde med Jellesen og hans forvaltning. Et meget klogt træk for Venstre ville være at indkalde til en ny kandidatrunde nu, og genopstille nogle af deres andre kandidater. (Forkortet af redaktionen)

Med venlig hilsen
Rudy Hansen
Stenvad Bygade 25
8586 Ørum Djurs

Kilde: grenå bladet

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam