Tak til
|
|
| |
|
|

05/05 2023 Underligt angreb fra Alice Espeholt??
Jeg kan forstå på et læserbrev i Århus Stiftstidende d. 29/7-05 (og andetsteds i Grenaa Bladet i denne uge - red.), at formanden for Djurslands Turistforening, Alice Espeholt, er blevet sur på mig! Baggrunden er den sightseeingbus/turistbus, som ikke blev til noget her i 2005 selvom byrådet havde sat 100.000 kr. af til projektet, og at sagens parter havde mødtes i slutningen af 2004 for at få gang i sagen. Da sagen så ikke blev til noget blev der fremsat et ønske til byrådet om, at vi overførte de 100.000 kr. til næste år, så der allerede nu var et godt udgangspunkt for at etablere bussen næste år. I Teknisk Udvalg gik vi ind for denne indstilling, da pengene nu var sat af til dette projekt. Dog med den betingelse, at der skulle være kontrakter på plads her i efteråret.
I byrådssalen gav jeg udtryk for, at nu skulle vi ikke være sure, og som straf fjerne pengene fra budgettet, og at der er et behov vi skal have dækket - om ikke i år så i hvert fald næste år. Indstillingen fra Økonomiudvalget var, at en eventuel bevilling af penge til en bus næste år skal tages op i forbindelse med budgetlægningen for 2006. Dette blev vedtaget - dog ledsaget af nogle positive bemærkninger.
Jeg har siden hen, i et læserbrev, givet udtryk for, at nu må vi se fremad, og at handelsstanden, turistforeningen og kommunen skulle give hinanden håndslag på at få klaret denne sag, så vi næste år kan give vores turister en bedre service.
Jeg finder det meget underligt,at Alice Espeholt så ser sig sur på mig! Men hvis det gør Alice Espeholt glad at være sur på mig, så er det fint nok for mig. Jeg vil under alle omstændigheder fastholde den linie, jeg har lagt i denne sag nemlig at få etableret denne sightseeingbus, i samarbejde med handelsstand og turistforening, som kan fragte turister mellem havn og by. I forbindelse med budgetlægningen vil vi i Teknisk Udvalg se om vi kan finde pengene, og jeg er sikker på at byrådet vil bakke op, hvis det lykkedes for os.
Med venlig hilsen
Lars Møller (S)
Medlem af
Grenaa Byråd
Kilde: grenå bladet
jimmi
|
|
|
Tak til
|
|
| |
Nyhedsstrøm | Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemmeside. |
Net Nyt | Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her
Download programmer for sikring af din PC - her
Brug for antispam til din mailserver - antispam
|
|