I lørdags samledes forældre, børn og personale for at tage afsked med den gamle børnehave på Hoedvej 13, Ålsø, for at flytte til nye lokaler på Mølleskolen, Ålsrodevej 3.
Forældrebestyrelsens formand Martin Kjær fortæller, at mange deltog i at flytte gammelt inventar til Mølleskolen, men højdepunktet var vel nok nedtagning af flagstangen fra den nuværende sokkel til den nye, der stod klar på Mølleskolen.
Flagstangen m.v. blev båret i en lang proccision frem til Mølleskolen, hvor der efter "standerhejsning" var samling omkring det store kagebord, og senere var der leg og hygge.
Der er dags dato 33 børn i Ålsø Børnehave.
Sæt et løg – så et frø, gør byen smuk!
Grenaa mangler blomster!
Flere har skrevet om dette og omtalt de mange problemer omkring manglende økonomi. Den debat kan vi glemme ved at gøre noget aktivt.
Opgaven er fælles for os alle. Private, skolebestyrelser, firmaer og de handlende skal sammen med kommunen plante nyt. For sølle hundrede kroner kan man købe mange blomsterløg.
I Ebeltoft lod de engang
skolebørn lægge løgene og såede dermed et "frø" med hensyn til ansvaret for ikke at ødelægge bedene.
I vores svenske venskabsby Åmål, der er væsentlig mindre end Grenaa vælter blomsterne frem fra fornemme blomsterkummer. De handlende har lavet aftale med kommunen om en udgiftsdeling. Kummerne står så uden for den enkelte butik. Kom frem med et udspil.
Kommunen har dygtige gartnere, der laver flotte grønne pletter som Rådhushaven og især anlægget omkring Baunhøj Mølle, men tænk om vi - i fællesskab - plantede lidt ud mod offentlig vej. Det er snart plantetid.
Med venlig hilsen
Kai Hansen
Lærkevej 1
8500 Grenna
Kilde: grenå bladet
charlotte