Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Vi skal huske det lokale erhvervsliv i Norddjurs kommune

Alle er for tiden meget optaget af at Djursland skal være bosætningsområde for pendlere med arbejde i Århus, og selvfølgelig skal der arbejdes hårdt for at gøre Norddjurs kommune til et attraktivt bosætningsområde.
Vi skal bare passe på at vi i vores iver ikke glemmer det lokale erhvervsliv, det er jo trods alt livsnerven ude i de små samfund – det er dem der sponsorerer bl.a. den lokale idrætsforening, det er også dem der en gang imellem skal bruge en håndværker til at bygge ud eller om. Det hænder også at de har forretningsbesøg, som måske skal ud at spise på en af vores restauranter eller overnatte på et af vores hoteller.
SÃ¥ vi skal for alt i verden bevare og helst udbygge vores lokale erhvervsliv.



I Norddjurs kommune kan vi ikke prale med at motorvej E45 ender i baghaven, og sådan er det
bare – så må vi jo "lokke" med noget andet.
Jeg mener at vi i den nye kommune skal føre en erhvervepolitik der gør det attraktivt at etablere og drive virksomhed i kommunen, og ingen virksomhed må på noget tidspunkt, være i tvivl om, at de får den bedste service, en kommune overhovedet kan levere!
Jeg mener at kommunen med jævne mellemrum skal kontakte virksomhederne for at høre om der er noget, vi kan hjælpe med - vi skal i det hele taget betragte kommunen som en butik hvor virksomheder og befolkningen er kunder, der skal serviceres og plejes hver dag.
Vi skal gerne have opbygget et tillidsforhold mellem virksomheden og kommunen, og kommunen skal i højre grad være sparringspartner og rådgiver, og ikke kun føre tilsyn.
Kommunen skal aktivt støtte de erhvervsrelaterede uddannelser på Djursland – Handelsskole, Teknisk skole, gymnasier, VUC, AMU m.fl..
Disse uddanneselesteder skal til stadighed og i samarbejde med erhvervslivet tilpasse tilbuddene til den aktuelle situation på arbejdsmarkedet.
Det må trods alt være lettere, at skabe en bosætning fra en arbejdsplads i Norddjurs end i Århus!

Med venlig hilsen
Bjarne Pedersen
Abildgårdsvej 20
8570 Trustrup
Kandidat til Norddjurs kommune for Venstre.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam