Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: S ønsker ikke forandringer

Det mener i alt fald én af Venstre-kandidaterne i det følgende:

”Grenå Kommunes sidste budget er ikke til at juble over. Driftsindtægterne kan knap nok dække driftsudgifterne, så alle investeringer sker for midler, der stammer fra salg af sommerhusgrunde.


Det er naturligvis ikke holdbart ret længe, men Venstre har som udgangspunkt accepteret det i år, fordi vi bl.a. afventer nye regler om fordeling af statstilskud til kommunerne.
Alligevel er jeg skuffet over forløbet af byrådets afsluttende behandling af budgettet. Venstre havde stillet enkelte ændringsforslag med sigte på at nærme os udgiftsniveauet i den øvrige del af den nye kommune, men således at borgerne ikke skulle have en dårligere behandling end hidtil. I et par tilfælde kunne man endda efter vores opfattelse have givet bedre tilbud for færre midler. S og SF nedstemte imidlertid vore ændringsforslag. Ikke engang et forslag om at bruge ledige hænder til en bedre renholdelse af kommunen uden at tage arbejde fra andre ville man støtte.

Debatten og afstemningerne efterlod dét indtryk, at S er imod enhver forandring, hvis blot man kan finde en mulig ulempe derved. Man får dét indtryk, at ændringer ved det bestående ikke kan ske med støtte fra S.
Jeg håber, at disse holdninger ikke kommer til at præge arbejdet i kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune. Der bliver nemlig behov for vilje til omstilling og forandring.

Kilde: Skrevet af V-kandidat Knud Kildal fra Grenå i Randers Amtsavis og fork. af red. d. 21. oktober

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam